Tommy fra turbo-generationen

Tekst: Morten Nørgaard.
Foto: Morten Nørgaard.

Tommy Lågsus Jensen fra Jerslev i Nordjylland er fra det, mange kalder for turbo-generationen. Han startede som mange andre med at køre lidt ulovligt streetrace i en BMW E30 fra 1988, hvor der var monteret en turbo. I 1998 var det ret vildt at have omkring 300 hk i sin gadebil, og lidt for vildt blev det da også for Tommy Jensen, som heldigvis søgte ind på lovlige baner og blev fanget i dragrace-spiralen, hvor den evige jagt på hurtigere tider og flere hestekræfter nærmest er et gennemgående tema for mange af de aktive, vi har skrevet om i Autosport.

Tommy Jensens første rigtige dragracebil var noget så eksotisk som en Opel Corsa GSi fra 1993.

”Jeg havde væddet med en om, at jeg kunne bygge en forhjulstrukket bil, som kunne køre en 11-sekunderstid på 402 meter,” fortæller han i hjemmeværkstedet, som ligger ved hans privatbolig. ”Jeg har også et professionelt værksted i den anden ende af byen, men det er mest til kundebiler.”

Opel Corsaen kørte en 11-sekunderstid, og Tommy Jensen vandt den kasse øl han havde væddet. ”Men det var ikke rigtigt nok at køre stærkt i en Opel Corsa med motor fra en Opel Calibra,” fortæller han videre, ”så jeg byggede en baghjulstrukket BMW E30 med en 2,8 liters M50-motor med turbo.”

Dengang var hans røde BMW kendt for at køre lige så meget sidelæns som at køre ligeud.

”Den var jo ikke rigtigt konstrueret til at have så mange kræfter og så en standardbagende, så den sejlede rundt på banen, men det var skide skægt, og den kørte da også 402 meter på 10,1 sekunder og med en slutfart på 242 km/t,” griner Tommy Jensen ved minderne om den gamle BMW. ”Det resulterede også i, at jeg fik en advarsel på Gardemoen i Norge, fordi jeg ikke havde bremseskærm på, og det skal man, jo hvis slutfarten overstiger 240 km/t på 402 meter.”

”Jeg eksperimenterede med forskellige typer benzin, og den fik flere og flere kræfter efterhånden som ladetrykket steg. Først var det V-Power, og det sidste jeg kørte med var så vidt jeg husker oktan 109, men undervognen kunne ikke følge med alle de kræfter, og så valgte jeg at sælge den til en svensker,” siger Tommy Jensen og griner. ”Han blev vist lidt bange for den, og nu kører den drift i Norge, hvor jeg stadig har kontakt med den nuværende ejer. Men hvad, den kørte nu også meget sidelæns, selvom den skulle lige ud.”

Tommy Jensen mindes sine mange år i dragracingsporten med glæde.

”Det var en fed tid med mange deltagere til dragraceløbene i Danmark,” siger han og ser lidt ærgerlig ud over, at sporten er nede i en bølgedal, og at det kniber med at få folk ud og køre rigtigt dragrace. Manglen på en permanent bane er nævnt som en hovedårsag. ”Efter min mening er det nærmest ligegyldigt, hvor banen ligger, for jeg kører både til Holeby og Malmö for at køre det, jeg kan komme til. Der er selvfølgelig også Striben Randers og de andre streetrace-løb, men der er min nuværende bil nok lige i overkanten, selvom jeg da deltager, men det er med meget reduceret effekt.”

Nu kører Tommy Lågsus Jensen i den BMW 525 E12-model, du kan se her på siderne, men inden vi kikker nærmere på den, skal vi lige dvæle ved en anden af hans tidligere dragracingbiler.

”Efter oplevelsen med den røde BMW’s bløde undervogn bestemte jeg mig for, at jeg skulle have en bil med rørrammechassis og en bagvogn, som kunne indstilles i alle leder og kanter,” fortæller han og smiler. ”Det blev til en Opel Commodore, og jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om den. Den var på ingen måde bygget godt, men jeg fik øjnene op for, hvor meget arbejde der er i at indstille en undervogn, og så var det også her, jeg begyndte at køre med amerikansk V8-motor.”

”Jeg fik også øjnene op for E85-brændstof efter at have prøvet metanol, som jeg synes er noget ustyrligt skrammel,” griner han ”E85, V8 og turbo er bare mit koncept.

Der er utroligt mange kræfter i den kombination, men jeg fik aldrig den gule Opel Commodore til at virke helt rigtigt, så den blev også solgt.”

Hans nuværende racerbil er ret usædvanlig i racesammenhæng.

Det er en BMW 525 E12-model fra 1980, som Tommy Jensen har kendt til længe, inden han hentede den i Herning, hvor den stod gemt under et tykt lag støv.

”Først skulle den laves sikker,” indleder han forklaringen om ombygningen, ”og så skulle der laves plads til motor og gearkasse, for ingeniørerne hos BMW har vist aldrig regnet med, at der skulle puttes en amerikansk V8-motor ned i motorrummet på sådan model. Jeg har som sædvanligt lavet det meste selv, for så får jeg det, som jeg vil have det. Det er en Chevrolet LM7 V8, som jeg har monteret turbo på. Den er egentligt ret standard, men en ventil har givet op, men det er nok, hvad man skal forvente, når man kører med standardventiler og forsøger at presse 1.000 hk ud af motoren.”

”Gearkassen er en Power Glide med to trin, som er en gammel konstruktion fra 50´erne, men den er selvfølgelig optimeret, så den kan holde til det, vi udsætter den for. Mellem hjulene sidder der en nitommers-Moser-aksel og den har holdt til presset indtil nu.”

Amerikanerbilsmotorer kan efterhånden være lidt svære at finde, for opdager sælgeren, hvad man er ude efter, bliver prisen ofte skruet i vejret. ”Der var en, som vidste, at jeg havde brug for en motor, så han skruede prisen helt vildt op, men så fandt jeg en Chevrolet Tahoe med et halvt år til syn, så jeg tog motoren, skrottede resten og havde stadig halvdelen af de penge, som ham den anden ville have for motoren alene,” smiler Tommy Jensen.

Og så har du sikkert også tænkt på mellemnavnet Lågsus. Det er der en enkel forklaring på.

”Jeg sad i pitten på Mosten og drak kaffe, mens alle omkring mig skruede på livet løs for at blive klar til næste runde. Så kom der en knejt forbi og råbte til sine kammerater, Prøv lige at se der, det er godt nok Lågsus, og siden har navnet hængt ved,” smiler Tommy Jensen.

Denne artikel er bragt i Autosport #4 2023. Autosport er Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin, og du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.