Så er pladserne på podiet fordelt i DASUs E-sport rally-turnering 2022. Efter fem rallyløb med hver tre specialprøver er det Jesper Hansen, der løber med den samlede sejr foran Dennis Martlev og Jacob Andersen.
Deltagerne skulle gennem fem rallyløb i spillet WRC 10 på PC med hver tre udfordrende specialprøver har budt på både sne, is, regn, mørke, grus og asfalt.
Vinder af Rally Sweden, første afdeling, var Jesper Hansen, men Dennis Martlev tog sig af de næste to rallies, Finland og Japan. Generelt var det de to klubkammerater fra MSB Simracing, der sad på størstedelen af sejrene, men i Rally Catalunya, første rally efter sommerferien, snød Jacob Andersen de øvrige deltagere ved – måske ved en fejl – at starte på tørvejrsdæk på den første specialprøve, der blev kørt i regnvejr. Det sats gav en markant fordel på de efterfølgende prøver, der blev kørt i tørvejr.
Sådan blev DASUs rally e-sportsserie 2022 afviklet:
Afdeling Dato Rally Vinder
1. afdeling 20. maj Rally Sweden Jesper Hansen
2. afdeling 3. juni Rally Japan Dennis Martlev
3. afdeling 10. juni Rally Finland Dennis Martlev
4. afdeling 12. august Rally Catalunya Jacob Andersen
5. afdeling 19. august Rally Croatia Jesper Hansen
Racehall og Rallyshop.dk sponserer præmierne – for vinderen bliver der mulighed for at køre race mod vennerne, ligesom man kan shoppe løs i Rallyshop.dk, der også har udstyr til gameren. Anden- og tredjepladsen i mesterskabet får også mulighed for at shoppe med gavekort fra Rallyshop.dk
Præmier til rallymesterskabet:
Vinder: Gavekort til 4 X 30 minutters F1 Race i Racehall (1480,-)/gavekort til Rallyshop.dk (500,-)
2. plads Gavekort til Rallyshop.dk (300,-)
3. plads Gavekort til Rallyshop.dk (200,-)



