Det verdensberømte – og berygtede – ADAC Zürich 24H Nürburgring får nu en lillebror.
Som en mulighed for at træne både kører og pitmandskab til den enorme opgave, et 24-timersløb på Nordsløjfen er, afvikler arrangørerne nu et træningsløb på seks timer, uden for VLN-mesterskabet.
Muligheden for at træne på banen i løbsaktion og i mørke falder den 5.-6. april og bliver afviklet som en normal løbsweekend med træning, kvalifikation og løb. Forskellen er dog, at træningerne vil blive afbrudt af pauser, så nødstedte biler kan trækkes tilbage til pit for at blive repareret. Et tiltag, der skal maksimere tiden på banen.
Ud over muligheden for træning forud for 24-timersløbet giver det også både publikum, medier og arrangørerne mulighed for at se de deltagende teams på nær hånd – men der er også en ekstra gulerod.
Toppen i resultatlisten får nemlig automatisk adgang til den afgørende top 30-kvalifikation til 24-timersløbet. Hele 10 pladser er reserveret de, der deltager i træningsløbet.
Selve ADAC Zürich 24h Nürburgring køres den 19.-22. juni 2014