Der er stadig masser af drama i dette års udgave af 24H Nürburgring. Jan Magnussens bil på vej tilbage i løbet, og Simonsen holder fast i top ti.

Desværre var, der tale om mere alvorlige problemer med Jan Magnussens bil, og de har holdt lang tid i pitten. Racemag har dog været i kontakt med dem og teamet arbejder på højtryk med bilen.

– Der bliver ikke givet op! Udtaler Jan Magnussen til Racemag kort før klokken 20:00.

Allan Simonsen i bil #4, er faldet lidt tilbage, og er nu nummer 10. Men deres bil faldt en del placeringer tilbage på kort tid, så der kan være opstået problemer. Der er dog ingen meldinger om uheld eller lignende fra officielt hold.

Kurt Thiim bil # 116 er faldet tilbage som nummer seks i SP 4T klassen. Lasse Østerild #96 har beholdt deres placering som nummer 3 i SP6 klassen trods en tidsstraf tidligere i løbet.

Michael Outzen bil #72 lå længe som nummer to i SP10 GT4 klassen, men er nu gledet ned som nummer 10. Bilen er set køre uden dør på banen, så vi afventer nyt om dette fra Outzens pit. Racemag følger op, og rapporterer senere.

Niels Borum bil #215 holder fast i deres placering som nummer fem i V5 klassen.

Claus Grønning bil # 168 har taget et stort spring siden sidst, og rykket fra tiendepladsen til andenpladsen i deres klasse – SP3. Flot kørt af danskeren, der har undgået uheld i deres Renault Clio.

Blandt favoritterne er bilen med Nick Heidfeld udgået kort før klokken 20:00 i et uheld med en langsommere kørende Seat. Bil #19 fra Schubert Motorsport er nu i front.

De tre førende biler:

1) #19 BMW Team Schubert BMW Z4 GT3

2) #2 Audi Sport Team Phoenix Audi R8 LMS

3) #26 Rowe Racing Mercedes-Benz SLS AMG