Allan Simonsens i #4 er desværre faldet tilbage som nummer 39 på grund af problemer med bilen i nat. Kurt Thiim og Michael Outzen har vundet placeringer i deres klasser natten over.

Omkring klokken et i nat, havde Allan Simonsens bil #4 et længere pitstop, hvor der blev skiftet flere dele på bilen. Og herfra begyndte de desværre at falde tilbage i det samlede klassement, og er klokken 9:00 nummer 39.

Jan Magnussen i #90 fik et godt stint i nat, men bilen blev atter ramt af problemer, og måtte tilbringe mere tid i pitten. De har dog kørt sig op fra nummer 148 ved midnat til nu at være nummer 118.

Michael Outzen kom i bil #72 omkring klokken seks i morges, da solen stod op. Han har nu kørt bilen op på femtepladsen i SP10 GT4 klassen – en forbedring på to placeringer siden midnat.

Kurt Thiim i bil #116 har i nat kørt sig op fra sjettepladsen, og er nu nummer tre i SP 4T klassen. Lasse Østerild i bil #96 har holdt ved og indtager fortsat også en tredjeplads i SP6 klassen.

Scangrip Racing i #215 med Niels Borum var involveret i et uheld på banen omkring klokken 8:00, men ligger fortsat nummer seks i V5 klassen.

I SP3 klassen er Claus Grønning i bil #168 faldet en enkelt plads tilbage er nu nummer fire her klokken 9:00.

I toppen af feltet er der igen rykket en del rundt på placeringerne. Rowe Racing med #22 er klatret op fra en tredjeplads klokken 24:00 til nu at indtage føringen.

Top tre klokken 9:00:

1) #22 Rowe Racing Mercedes-Benz SLS AMG

2) #3 Audi Sport Team Phoenix Audi R8 LMS

3) #20 BMW Team Schubert BMW Z4 GT3