Den første time er nu kørt, og der er op og nedture for danskerne, men alle er med endnu. Helt i front har der også været drama fra starten af.
Allan Simonsens bil #4 har haft en god start på løbet med både overhalinger og lukreret på de førende biler har haft problemer. Teamet er nu nummer seks i den samlede stilling.
Jan Magnussens bil #90 fik kort før der var kørt en time en skade på højre bagdæk, og har tabt en del placeringer.
– Vi havde problemer med bagdækket til TOP-40-Q, så på anden omgang kunne vi ikke give fuld gas. Det lader til at være et problem med fælgen, men det burde være løst nu, udtalte Jan Magnussen til Racemag kort før løbets start.
Lad os ikke håbe det er et graverende problem, der varer ved løbet igennem. Der kan derfor blot være tale om en punktering, men kort efter klokken 17 holdt bilen på banen ved Döttinger Höhe. De lå af samme årsag nummer 58, da der var gået en time af løbet. Jan Magnussen er sat på som fjerdemand, og regner med at være i bilen omkring klokken 21.
Både Kurt Thiim bil # 116 og Lasse Østerild #96 har beholdt deres placering som nummer 3 i henholdsvis SP 4T og SP6 klassen.
Michael Outzen bil #72 har avanceret et par pladser i den første time og er nu nummer to i SP10 GT4 klassen.
Niels Borum bil #215 kravler op igennem feltet i deres klasse, og har vundet tre placeringer, og bilen med den newzealandske trio er nu nummer fem i V5 klassen.
Claus Grønning bil # 168 er faldet lidt ned gennem feltet den første time, og er nu nummer 10 i deres SP3 klassen. De havde kørt en fantom kvalifikation, og var hurtigste Clio på banen. Som løbet skrider frem skal den pålidelige og lette Clio nok kunne avancere igen.
Den førende bil måtte allerede på anden omgang i pit, og mistede derved førstepladsen. Bilen med Jeroen Bleekemolen, der kvalificerede som nummer tre, måtte en tur i autoværnet. Og det er generelt for løbet i år – flere af bilerne i toppen har været ramt af flere problemer og uheld allerede i den første fase af løbet.
De tre første biler er efter den første time:
1) Bil #65 Hankook-Team Heico – Mercedes-Benz SLS AMG
2) Bil #11 Wochenspiegel Team Manthey Porsche 911 GT3
3) Bil #20 BMW Team Schubert BMW Z4 GT3