Så er WTCC igen klar til action, efter en længere pause siden sæsonåbneren i Brasilien.

Det er nærmere bestemt fem uger siden, at Chevrolet totaldominerede på Curitiba, og denne weekend vil vi se, om andre end Tom Coronel kan gøre dem rangen stridig i toppen.

Sidste år var det SEAT, der dominerede begivenhederne, hvor Gabriele Tarquini tog den ene sejr, mens Andy Priaulx kæmpede sig til den anden.

De to danske kæmpere kommer til Zolder med vidt forskellige resultater fra sidste års WTCC-møde i bagagen. Michel Nykjær var uheldig i begge løb, mens Kristian Poulsen kørte 11. og 12. pladser hjem samlet.

WTCC lægger ud med en testsession fredag, to træninger og kvalifikation lørdag samt de to løb søndag.

Eurosport viser løbene søndag.

Tidsskema for WTCC Zolder 2011:

Fredag – Testing:  15:00 – 15:30

Lørdag – Free Practice 1: 10:05 -10:35

Free Practice 2: 12:15 – 12:45

Qualifying Q1: 15:00 – 15:20

Qualifying Q2: 15:25 – 15:35

Søndag – Warm up: 10:05 – 10:20

Race 1: 13:20 – 13:50

Race 2: 14:35

Foto: fiawtcc.com