Formel Ford Zetec Cup-mester Mikkel Overgaard Pedersen tager springet til standardvogne.

Vestjyden vælger som flere andre unge talenter denne sæson en af de danske standardvognsklasser i håbet om at bygge en karriere derfra.

Mikkel O. Pedersen, som har kørt gokart siden han var otte år, kører i denne sæson i Suzuki Swift i Yokohama 1600 Challenge-klassen.

Før springet til Formel Ford Zetec Cup i 2012 er det blevet til flere titler og topplaceringer i dansk og international karting. I 2008, blev det til en tredjeplads i både det nordiske og danske mesterskab for Rotax Mini samt titlen som jysk mester. I 2009 vandt han det både danske mesterskab, det nordiske mesterskab samt forsvarede hans titel som jysk mester i Rotax Mini. 2010 blev det til en samlet 4. plads i KF3 DM serien.

Debuten i banesport i 2012 skulle vise sig at blive en fantastisk debutsæson. Selvom det på papiret så ud til at gå som en leg, kæmpede teamet med, ikke havde den store erfaring med setuppet på bilen samt en motor der pludselig sprang, og et knækket hjulophæng. Alt sammen nogle som nemt kan kaste grus i maskineriet.

Alligevel opnåede Mikkel O. Pedersen ni sejre og 17 podieplaceringer ud af 21 heats i løbet af sæsonen. Dette resulterede også i, at han vandt Zetec Cuppen med stor margin ned til nummer 2. Derudover blev han nummer 2 i Nordisk Cup på Svenske Karlskoga.