Yvan Muller tog suverænt sejren i første afdeling af WTCC. Det var i tæt kamp med Gabrielle Tarquini, der endte som nummer tre, da han blev overhalet af Robert Huff.

Der var til afdeling et i WTCC flyvende start, og her var der tæt kamp mellem Gabrielle Tarquini og Yvan Muller. Få omgange senere måtte Tarquini dog se sig overhalet af Muller, da italieren kom lidt bredt ud i et sving på grund af oliespild fra en anden bil. De tog kørere trak fra det øvrige felt.

I første sving lige efter starten kørte tre biler sammen, og det gik udover Tiago Monteiro og Franz Engstler.

Alain Menu og Robert Huff var siden i en tæt duel, hvor Menu måtte en tur i gruset, og Huff mistede nogle placeringer.

Svenske Richard Rydell lukrerede på Menu og Huff’s interne kamp og overtog for en stund tredjepladsen. Robert Huff kørte sig dog op igen, og overhalede blandt andet Coronel i BMW. Kort efter var både Rydell og Huff oppe bag Tarquini på grund af en mindre kørefejl fra hans side.

Feltet blev samlet igen, da der kom safetycar på femte omgang.

Løbet blev givet frit på syvende omgang og løbet forlænget til tolv omgange.

Muller og Tarquini holdt sig i front, og der var en tæt kamp imellem Rydell og Huff. Englænderen måtte dog vente en omgang, før han kom forbi svenskeren.  Rydell endte med fjerdeplads i dagens løb, hvilket er en flot debut af det svenske Chevrolet team. Senere kom Huff også forbi Tarquini, og røg dermed op på andenpladsen.

Coronel lå på femtepladsen med to gange Seat bag sig i form af russeren Aleksei Dudokalo og den kun 17-årige spanier Pepe Oriola. Dudokalo måtte senere udgå, og Oriola overtog dermed en flot sjetteplads og en topplacering i privat cup’en.

 

Resultat af første afdeling:

1                           MULLER                                       Chevrolet Cruze 1.6T

2                           HUFF                                             Chevrolet Cruze 1.6T               0.446

3                           TARQUINI                                    SEAT Leon WTCC                   2.305

4                           RYDELL                                        Chevrolet Cruze 1.6T              2.745

5                           CORONEL                                    BMW 320 TC                            3.796

6                           ORIOLA                                        SEAT Leon WTCC                    6.111

7                           MENU                                           Chevrolet Cruze 1.6T                6.326

8                           MACDOWALL                            Chevrolet Cruze 1.6T                8.287

9                           MICHELISZ                                 BMW 320 TC                           8.431

10                        CERQUI                                          BMW 320 TC                           9.257