Det er blot et år siden, at Young Driver AMR stormede til sejr i åbningsløbet i FIA WEC. Meget vand er løbet i åen siden da, og nu er den nye konstellation i Aston Martin #95 klar til at åbne ballet.
Det er dog med mere afdæmpede forventninger, at teamet går ind til 2014-udgaven af 6 Hours of Silverstone. Endnu hårdere konkurrence er blandt de faktorer, teamet skal forholde sig til i Pro-Am-klassen.
Udstyret i GTE-Am-klassen ser måske ud til at være uændret til 2014-sæsonen, men et nærmere kig viser, at der er mange nye detaljer. Young Driver AMR-Aston Martin GTE er blevet opgraderet til de nyeste specifikationer i løbet af sæsonpausen og har nu de samme arbejdsspecifikationer som i Pro-klassen. På grund af en regelændring skal sammensætningen af tremands-kørerteamene desuden være anderledes i denne sæson. Derfor starter Young Driver AMR med et lidt anderledes team end i forrige sæson. På Silverstone deler den regerende Porsche Supercup-mester Nicki Thiim Aston Martin’en med nummeret 95 med sin danske landsmand Kristian Poulsen og med David Heinemeier Hansson, der er ny i teamet.
Jan Struve, holdchef for Young Driver AMR: “Jeg forventer, at denne sæson bliver meget vanskeligere end sidste sæson. Sidste år havde vi helt klart farten, men ved mange lejligheder formåede vi ikke at score pointene. Konkurrencen er hårdere denne sæson, og derfor vil det være endnu mere vigtigt at score point i hver eneste runde. Vi starter med en lille smule anderledes tilgang i år, eftersom vi har lært en masse af sidste sæson. Vores mål i denne sæson er at være konstante og hurtige og at undgå at lave fejl. Og der er ingen tvivl om ,at vi vil blive rigtig glade, hvis vi kommer til at slutte øverst på podiet, Til Silverstone-runden har vi udlånt jeres Young Driver Christoffer Nygaard til vores søster-Aston Martin, og det gør tingene endnu mere spændende for os.”
Nicki Thiim: “Sæsonens første løb er altid spændende, fordi der altid er en masse ukendte faktorer. Jeg tror, vi har en virkelig konkurrencedygtig pakke, men konkurrencen bliver meget heftigere end sidste sæson. På nogle tidspunkter under 2013-sæsonen dominerede Aston Martin Vantage klassen. Men i denne sæson bliver konkurrencen meget hårdere. Med opgraderede biler i klassen og nye regler med hensyn til kørere er det meget svært at forudsige noget.”
Kristian Poulsen: “Silverstone bliver rigtig interessant og jeg glæder mig meget til det løb. Inden det første løb er der altid en masse usikkerhedsmomenter. Ved den officielle test så vi en meget stærk konkurrence. Ferrari er altid rigtig hurtig og Porsche kommer med en helt ny bil. Der er nye kørere i klassen, og vi har også selv nogle nye teammedlemmer og en ny mekaniker. Løbet på Silverstone sidste år viste at vi står stærkt på den bane, så jeg er ret optimistisk for første runde.”
David Heinemeier Hansson: “Det er et par år siden jeg har kørt GT-biler i konkurrencen mellem topsportsvogne, så mit personlige mål er helt enkelt at genakklimatisere mig til rammen. Jeg startede min løbskarriere i GT-vogne, så det vil være et velkommen tilbage. Jeg skal lige ind i, hvordan tingene fungerer, igen og selvfølgelig holde mere øje med bakspejlet end i den LMP2-bil, jeg kørte i sidste sæson. Men heldigvis har jeg allerede haft mulighed for en hel del testkørsel i den pragtfulde Aston Martin Vantage GTE, så jeg ved, hvad jeg kan forvente, og at farten er der. Konkurrencen i GTE-AM- klassen ser ud til at være en del skrappere i år. Flere biler, gode teams. Det bliver ikke en søndagsudflugt.”