, en rigtig udfordrende prøve, en ny version af prøven i Stignæs, faktisk næsten en 50 procent ny udgave, den havde virkelig mange udfordrende elementer, vejret gjorde prøven ekstra tough, og Slagelse Auto Sport var den arrangerende klub, GO!

, det var småkøligt og kaffe manglede der gevaldigt, 4 kande kaffe holdte ikke længe, det er en ommer.

Verdens længste heat blev det første, det tog to og en halv time, og faktisk gjorde det, at det sidste heat ikke blev kørt, tidsplanen skred lidt i svinget, synd for deltagerne og hele arrangementet, ærgerligt men det var bare de sørgelige facts!

Der var omkring 50 startende mandskaber, men der manglede ’kød’ i flere klasser, synd for det sportslige.

KLASSE 1, og de generelle vindere, Anders Lysen og Linda Vesterby Lysen i deres flotte Suzuki Swift R+ Evo var helt suveræne i denne landsfinale, og vandt med en stor tidsmargen. De nærmeste konkurrenter til den generelle sejr, Ib Kragh og Bo Jensen i Hyundai i20N Rally2 trak sig efter andet heat, når man rammer/påkører en kegle koster det 20 sekunder, dem ramte Ib, og derefter så han ikke noget formål med at køre videre, det var ærgerligt for tilskuerne og synd for det sportslige.

KLASSE 2, her stod Lars Møller Nielsen og Jeppe Schurmann i deres Mitsubishi Lancer Evo9 som vindere og samlet set 4’er generelt, de havde et godt motorløb og var fortjente vindere. Den ’normale’ vinder i klassen, Steen Andersen i sin EvoX Mitsubishi ’glemte’ en omgang i det ene heat, og så var det løb kørt for hans vedkommende.

KLASSE 3, en ægte Egtved dreng vandt her, Børge Skov og sønnen Mads i deres knaldgule Renault Clio, der er kommet fart i Børge og hans ’drive’, han har fået undervognen sat bedre op, og trods 20 sekunders straf for påkørsel af en satans kegle, så vandt de og flot nummer 9 generelt, det var sejt.

KLASSE 4, come on, helt suverænt vandt Kenneth Kolbe og Margit Hansen i Ford Fiesta Rally4, den ’knægt’ har fart i kroppen, samlet 2’er generelt, de lavede bare ingen fejl og knappen HIGH SPEED på instrumentbordet var trykket i bund, imponerende!

KLASSE 5, her vandt Jens Kristian Jensen/Svend Åge Nielsen i deres Peugeot 106 Kit Car, under gennemkørslen var Jens Kristian ellers ikke så vild med prøven, især ikke fabriksområdet, meen bag rattet var prøven noget sjovere og bedre, og en sikker sejr, på dagen manglede de dog reel konkurrence.

KLASSE 6, her vandt Henrik Larsen og Carina Haar i Opel Adam, også her manglede der hård konkurrence, men der er jo ikke Henrik og Carinas skyld, de leverede bare varen.

KLASSE 7, her vandt Kasper Schønberg/Martin R Olsen i BMW 325, og de leverer altså bare i den modne 325er, og Kasper forbrændte endda hånden fra varm kølervæske, men han bevarede køligheden og viste formatet. Mikkel Kjærgaard og Lars Barkholt i BMW 323 Ti Compact var lige i hælene på dem, og blev 2’er kun små 3 sekunder efter, denne klasse har vel nok været årets bedste, målt på den tætte kamp og det gode kammeratskab.

KLASSE 9, suveræn indsats og slutprodukt, Niels Jørgen Jørgensen og Christina Flensborg i Opel Manta Magic kørte en flot finale, klassevindere og 8’er generelt, det våde vejr og lidt svære konditioner med prøvens mange svære passager var lige i Niels Jørgens smag, tung højrefod og god køreteknik, og en Manta i sin anden ungdom, eller noget!

KLASSE 10, her vandt Christian Weber og Kasper Rasmussen i Peugeot 106 GTI, de har haft en god sæson, og viste i finalen formatet og farten, og Christians evner omkring bilens opsætning skal man ikke undervurderer, her i ligger forberedelserne til den fart han kører med, class winn og 15’er generelt.

KLASSE 11, en syg lækker klasse, altid med tæt, hård og sjov kamp. På dagen var det en af baghjulstrækkene som træk det længste strå, hurtige Tommy D Jensen og Fransk Carlsen i den onde, onde og hurtige BMW M3 E30, samlet set 3’er generelt men havde prøven været i tør edition, så havde BMW’n været endnu hurtigere, men Tommy strøg den hurtige BMW lidt nænsomt på ’gaspedalen, men der er altid saft, fart og kræft i Tommys performance, bare en god chauffør. På dagen blev Erik Borel og Finn Richardt i Opel Kadett GSI 16V nummer 2, og Henning Søgaard og Oscar Simonsen i BMW M3 nummer 3, og der er ikke plads til de store fejl, Henning lavede en fejl i 1. heat og så var han sat, han havde ellers farten til andenpladsen på dagen.

I den klasse skal unge Adam Hørlykke Christensen i Peugeot 306 GTi også lige nævnes, han kører sammen med Jacob Pallesen, han gør det godt ham Adam, og foruden selv at kører, så er han ofte codriver til DM og i udlandet for Sørensen Junior team, respekt for hans engagement, og hans fart på dagen gav ottende hurtigst tid generelt i 3. heat, den var han stolt over.

KLASSE 12, her vandt Allan Brøndum og Troels Laursen i Toyota Corolla Ae82, desværre var de klassens eneste hold på dagen.

KLASSE 14, her vandt Henri Toivonen, alias Peer Houg og Thomas Hemmingsen i den legendariske Talbot Sunbeam Lotus, total retro bil og de vandt foran, John Venning og Karsten G Pedersen i Ford Escort MK2 RS 2000, Karsten havde ellers sejren i sin hule hånd, men regnen i sidste heat og tørvejsdæk var en dårlig kombination, og så sejlede sejren i hænderne på Peer og Thomas, der gik lige HAAS strategi i den hos Venning Motorsport til sidst.

DE mange Yokohama Mesterskabs pokaler for Øst og Vest blev uddelt i Skælskør Hallen efter løbet, her havde jeg personligt set frem til Mørbradgryde med hele svineriet, det blev dog til mørbrad i karry, og her løb kokken tør for talent, ellers ihvertfald for mad.

Finalen opsummeret, der manglede et heat, lidt kaffe, lidt mad, en bedre ryttergård og lidt konkurrence i nogle klasser, men thats racing, som John Nielsen ville have sagt det.

Resultater : rallyresultdk (vola-publish.com)

/Allan POST