OG tilbage i dejlige Kongensbro, Munks asfaltværk, efter flere års fravær var det igen lykkedes Randers Auto Sport at få muligheden for at bruge de fantastiske faciliteter, det er bare et fantastisk fedt område for kørere, officials og de mange tilskuere.
OM formiddagen blev der kørt rallytest på en kendt gennemgående prøve tæt ved Fårvang, joo RAS havde lavet et flot set-up, og på denne prøve kunne de tilmeldte rallyteams få rusten kørt af både materiellet og dem selv.
Fra middagstid skulle der køres Yokohama, 4 heat i alt, prøven i Kongensbro var som sagt blevet en mulighed igen, og det gav godt humør, og selv solen tittede frem på dagen.
RAS var tidligt ude med denne første afdeling, og måske var alle ikke klar så tidligt på sæsonen, der var kun omkring 40 mandskaber til start, men det tillægger jeg at den danske rallysæson i år var været i vinterhi lidt længere end tidligere.
SOM SAGT, humøret var højt hele vejen rundt, og lyden fra de hurtige rallybiler i Kongensbro var et kærligt, velkommen tilbage til Munks asfaltværk, et sted med mange minder og hårde rally opgør, i starthullerne blev der kørt to prøver, en på hver side af hovedvejen, men nu er der kun en, og hvilken én!
ET PROBLEM, som gav sure miner VAR/ER de straffe ved påkørsel af chikaner, som indberettes af officials, og som mange kørere er uenige i, men den pågældende official som indberetter hvad han har set, er utvivlsomt den eneste som kan og har set påkørslen, og derfor er han/hun faktadommer på dette område, men ja, det gav mange sure miner og mange var overraskede over deres egen dom.
LETS RACE,
KLASSE 1, KLAR VINDER, også i det generelle klassement, Ib Kragh/Bo Mølgaard Jensen i Hyundai I20N Rally2, var total suveræne, og bilen fungerede efter hensigten, efter den har været total adskilt. Ib kørte også rallytesten med Karsten Isaksen og gæste codriver Jeannette Kvick, og næste weekend kører Ib og Bo til Tyskland og forbereder sig til DM1/Rallye Sullingen, og kører et lille rally i det samme område, både for at få samarbejdet kørt ind, og få testet under de rigtige omstændigheder.
KLASSE 2, HER VANDT Nicolai Baltzer Jensen/Jonas Laursen i en Tommy Mäkinen Edition Mitsubishi Lancer Evo6, bilen kørte fremragende, og de blev også 2’er generelt. Efter dem kom Hans Erik Madsen/Martin Sommer Rökkjær i Subaru Impreza, og ham var jeg lidt fan af på dagen ham Hans Erik, den nye motor med mere overarm var ikke i endnu, men køre stilen var helt Colin McRae agtigt, lækker! Og han så også happy ud!
I den klasse fik, Jesper Teist Jensen/Line R. Hjerresen i Subaru Impreza hele to minutters straf, og Jesper var helt blank omkring det, de havde ellers kørt et flot løb.
KLASSE 3, her vandt Rene Pallesen/Jacob Pallesen i den krasbørstige Honda Civic, og Rene var en af dem som undrede sig over et helt minuts straf, meen de vandt dog alligevel, og mand og bil er en stærk enhed.
KLASSE 4, helt suverænt vandt/samt 4’er generelt, Kenneth Kolbe og hans gæste codriver i Ford Fiesta Rally4, og Kenneth er bare en super chauffør og leverer varen hver gang.
Søren Juhl Pedersen/Kevin Juhl Pedersen i Suzuki Swift Maxi er nye i rally sammenhæng, men kendte i rallycross kredse, og de kørte et flot løb, 2’er i klassen og Julle er ikke bange for at give gas og holde på!!!!
KLASSE 5, her vandt sympatiske, Jacob Faarup/Winnie Poulsen i den velbyggede og sundt lydende Fiat Uno, og de kørte en sindssyg flot ottende plads hjem generelt, og efter dem kom Søren Lorentsen/Herluf Bjerg, i en ligeså velbygget Peugeot 205 Rallye, og Søren nød prøven og kørte et flot løb.
Vanevinderne, Jens Kristian Jensen/Svend Åge Nielsen i Peugeot 106 Kitcar førte klassen efter de to første heat, men de kørte så en omgang for meget i tredje heat, og så var dette ellers hjem mod Holstebro!
KLASSE 6, FLOT SEJR til, Tobias Tarpgaard Eriksen/Viktor Klaris Madsen i Peugeot 106 GTI, endelig duede bilen og Tobias kørte sku et flot race.
OGSÅ i denne i denne gik der skudder mudder i det, for Michael Broberg Mørch Sørensen/Peter Kristian Lyngs, de tabte kun motorløbet med sølle 4.9 sekunder, men havde 40 sekunders straf med fra påkørte chikaner, og Michael lignede en som kunne sige WTF, de lå ellers hele dagen højt oppe generelt, og var indtil da dagens OPTUR at følge.
KLASSE 7, flot velkørt sejr og imponerende 6’ere generelt til, Andreas Aare Kroman/Mads Svane i Opel Corsa OPC, de slog jyderne, Per H. Christiansen/Jack Christiansen i Peugeot 206 RC, fed kamp og flor sejr til de altid glade sjællændere.
Klasse 8, her sejrede klassens eneste deltagere, evigt unge Johannes Witzke og codriver Jens-Christian Elkiær Frandsen i den eneste bil som Johannes overhovedet gider kører i, nemlig en Opel Corsa A, sådan!
KLASSE 9, suveræn sejr/7’er generelt til Niels Jørgen Jørgensen/Christina Flensborg i den magiske Opel Manta Magic, og sejren betød mere end bare lige for Niels Jørgen, efter et sygdomsforløb skulle han lige mærke og føle om alle sanser og reaktioner var der endnu i kroppen, og det var de heldigvis, en tydelig glad og rørt Niels Jørgen stod der som vinder, det var dagens emotionelle oplevelse.
KLASSE 10, her slog rutinen til, Rene Jensen Odderup/Henning Kristensen i Peugeot GTI vandt dagens 106 GTI opgør og imponerende 5’ere generelt (satme flot kørsel), Christian Weber/Kasper Rasmussen kom ind på klassens andenplads, og Anders Kroun Laursen/Søren Korsdal Pedersen blev 3’ere, fed fight og alle i Peugeot 106 GTI, det var feeed!
KLASSE 11, suveræn lyd og næsten for meget effekt til den glatte og forholdsvis snævre prøve, men Tommy Jensen/Frank Carlsen i BMW M3 E30 kom, kørte og vandt, dagens bedste lyd inferno fra den M3 maskine, og de blev samlet set 3’er generelt.
KLASSE 12, sejr til klassens eneste mandskab, Alan Brøndum/Troels Laursen i Toyota Corolla Ae82.
KLASSE 14, her sejrede Kadett Ejnar Rosenhøj/Heino Kalstrup Østerlund i Opel Kadett C GT/E 2.o, flot bil og god i både lyd og billede.
KATASTROFE, de fantastiske mennesker i RAS løb tør for pølser, så jeg kørte hjem på tom mave, men med mange gode oplevelser og indtryk fra dagen.
Resultaterne fra dagens race : YMV 1 – Kongensbro | rallyresult.dk
/Allan POST



