Yokohama 1600 Challenge melder sig nu også på banen med en godkendt 2013-kalender og en nyhed, der vil glæde deltagernes budgetter.
Igen i år køres standardvognsklassen med stadigt vokseværk over otte weekender. Sæsonen starter 20.-21. april på Ring Djursland hvorefter at klassen tager en tur over grænsen. Det nye er, at der i stedet for et løb i Sverige, bliver et løb i Tyskland.
Det bliver østtyske Lausitzring som kommer på kalenderen. Yokohama 1600 Challenge har tidligere været på besøg på banen, men det var helt tilbage i sommeren 2002.
Herefter vender klassen tilbage til Danmark, hvor at der køres skiftevis Jyllandsringen og Padborg Park resten af sæsonen, med Grand Prix Danmark 23.-25. august som det danske højdepunkt.
Sæsonen sluttes af på Padborg Park 5.-6. oktober.
Men den helt store nyhed er at Kørerforeningen Gr. N har arbejdet sig frem til meget billigere startgebyrer i 2013.
Der bliver 2 muligheder for at tilmelde sig løbene i Yokohama 1600 Challenge i 2013.
1. mulighed er at betale alle startgebyrer på én gang. Hvis man vælger dette, kan man køre de 7 Danske løb for en samlet pris på 12.600kr. Det betyder et startgebyr på 1800kr pr. løbsweekend, og dette inkluderer standplads på asfalt. Betalingen skal foregå til Kørerforeningens konto senest 5. apil 2013.
2. mulighed er at tilmelde sig for hvert enkelt løb minimum 14 dage før arrangementet, og så bliver prisen 2300kr. Indbetalingen skal igen foregå til Kørerforeningens konto.
Løbet på Lausitzring skal betales særskilt. Prisen bliver 240 EUR for alle kørere.
Tilmelding til kørerforeningen er fortsat herudover på 1500 kr for hele 2013.
Der pålægges ikke moms på disse priser.
Tilmeldingen til hver løbsweekend foregår stadig via Raceresult.dk – Lausitzring dog særskilt tilmelding til klassen. Mere herom når vi nærmer os.
Kalenderen for Yokohama 1600 Challenge 2013 ser således ud:
20 – 21 april Ring Djursland
4 – 5 maj Lausitzring
15 – 16 juni Jyllandsringen
29 – 30 juni Padborg Park
23 – 25 august Jyllandsringen
7 – 8 september Padborg Park
28 – 29 september Jyllandsringen
5 – 6 oktober Padborg Park



