Det blev en suveræn weekend for Kawasaki i World Superbike. Tom Sykes og Loris Baz startede fra hhv. 1. og 2. startposition i dagens løb, og begge kørere holdt deres positioner hele vejen igennem, og kunne veksle de gode startpositioner til to pladser øverst på podiet i de to løb. Sidste års VM mester Tom Sykes var den helt store vinder, med hans holdkammerat Loris Baz som toer.
I løb 1 blev podiet afsluttet af PATA Hondas Jonathan Rea, som utroligt nok holdt sig på cyklen, efter en kamikaze angreb fra Aprilias Sylvain Guintoli i et af løbets sidste sving. Guintoli selv røg af cyklen, men var hurtigt oppe igen, og formåede at komme i mål som 6’er, efter Chaz Davies på Ducati og Eugene Laverty på Suzuki.
Top 10 blev afsluttet af Tony Elias (Red Devils Aprilia), Davide Giugliano (Ducati), Leon Haslam (PATA Honda) og Alex Lowes (Voltcom Suzuki) der igen havde en besværlig weekend.
I løb 2 lykkedes det de to Aprilia kørere Marco Melandri og Sylvain Guintoli at tage hhv. 3. og 4. pladserne efter en intens kamp mellem Melandri og Baz om 2. pladsen.
Resten af top 10 blev besat af Jonathan Rea, Eugene Laverty, Davide Giugliano, Leon Haslam og Tony Elias.
Efter to afdelinger og fire løb hedder top 10 i VM stillingen:
- 1 Tom Sykes Kawasaki 75
- 2 Loris Baz Kawasaki 71
- 3 Sylvain Guintoli Aprilia 64
- 4 Marco Melandri Aprilia 49
- 5 Jonathan Rea Honda 48
- 6 Eugene Laverty Suzuki 46
- 7 Davide Giugliano Ducati 43
- 8 Chaz Davies Ducati 30
- 9 Leon Haslam Honda 25
- 10 Toni Elias Aprilia 23