Sardinien er næste stop for WRC’s omrejsende cirkus, der allerede i dag torsdag har kørt træning og kvalifikation.
Den sluttede med Jari-Matti Latvala på toppen foran Evgeny Novikov og Sébastien Ogier, der altså nu er de tre første til at vælge startposition til fredagens første prøvelser.
Og prøvelser bliver der nok af. 2013-udgaven af Rally Italia Sardegna er komprimeret fra fire dage til blot to dage med specialprøver. Monte Lerno, der gennemkøres to gange fredag, er den længste på 31,08 km. I alt 16 prøver og 304 km skal kørerne ud på.
Sardiniens prøver er kendetegnet ved hurtige veje med løst grus på overfladen, der typisk er kørt væk efter første gennemkørsel. Nedenunder er et hårdere gruslag, og det stiller store krav til kørernes dækvalg, ligesom startpositionen kan blive afgørende.
Favoritrollen må nok endnu en gang tilskrives Sébastien Ogier, men Jari-Matti Latvala viste med sin sejr i Grækenland, at han nu også begynder at føle sig hjemme i VW’s WRC-Polo. Mikko Hirvonen vandt her i 2012, da daværende teamkammerat Sébastien Loeb kørte af vejen med en forkert note. Dog er det også værd at holde øje med især M-Sports unge kræfter i Novikov og Østberg, der begge vandt prøver i 2012-udgaven. Uheld og tekniske problemer forhindrede dem dog i at betræde det øverste podietrin.
Også værd at holde øje med er svenske PG Andersson, der vender tilbage til WRC for en bemærkning, mens Elfyn Evans, tidligere JWRC-vinder, debuterer i WRC som standin for en forhindret Nasser Al-Attiyah.
Robert Kubica, seneste vinder i WRC2, er igen til start i klassen lige under WRC.
Husk, du kan følge WRC via livetiming og radio – find linket her.
Tidsplan Rally Italia Sardegna
Torsdag 20. juni
11:00 QS Qualifying Stage 3,86km
Fredag 21. juni
07:58 SS1 Monte Lerno 1 31,08km
10:46 SS2 Castelsardo 1 14,00km
11:34 SS3 Tergu – Osilo 1 14,88km
Remote Service Sassari
13:49 SS4 Castelsardo 2 14,00km
14:37 SS5 Tergu – Osilo 2 14,88km
16:45 SS6 Monte Lerno 2 31,08km
Service Olbia
19:23 SS7 Gallura 1 13,55km
21:28 SS8 Gallura 2 13,55km
FlexiService Olbia
Lørdag 22. juni
08:06 SS9 Monte Olia 1 19,27km
08:36 SS10 Terranova 1 14,82km
09:19 SS11 Monti Di Ala’ 1 22,25km
10:27 SS12 Coiluna – Loelle 1 22,35km
Service Olbia
14:25 SS13 Monte Olia 2 19,27km
14:55 SS14 Terranova 2 14,82km
15:38 SS15 Monti Di Ala’ 2 (PS) 22,25km
16:26 SS16 Coiluna – Loelle 2 22,35km
Service Olbia
19:30 Podium
20:15 Press Conference (Geovillage Olbia)



