Syvende afdeling af WRC skydes i gang torsdag fra Acropolis ved Athen med en ceremoniel start. Det er dog først fredag, at de første specialprøver lægger grus til nogle af de hårdeste prøver i WRC. Det er kendt for at være varmt og støvet, men det har regnet i ugen op til rallyet.

Acropolis Rally of Greece har base i Loutraki, 90 km vest for Athen. Herfra skal WRC-kørerne ud på 18 specialprøver, hvor de fleste er de samme, som da rallyet sidst blev kørt I 2009. Nogle nye prøver blandes dog med de kendte, blandt andet en sent lørdag aften.

Torsdag køres to shakedown-prøver – det, der i 2012 skal bestemme startrækkefølgen på SS1 ifølge de nye FIA-regler.

På kører- og teamsiden bliver der gensyn med MINI WRC-holdet, ligesom Kimi Räikkönen også er tilbage efter sit eventyr i NASCAR. Finnen går igen efter VM-point i sit eget ICE 1 Racing-team.

I 2009 var det Mikko Hirvonen der sejrede, efter både Sébastien Loeb og Sébastien Ogier løb ind i problemer. Ind af de største udfordrere til sejren var herefter Petter Solberg i den aldrende Citroën Xsara. Nordmanden måtte dog udgå med defekt udstødning. Læs hvordan det gik i 2009 her.

Tidsplan Acropolis Rally of Greece 2011

Torsdag den 16. juni

1930          Ceremonial start-Acropolis Athens          3,02km

Fredag den 17. juni

0908     SS1     Thiva 1                          23,60km
1101     SS2     Elatia                             39,10km
Remote Service Kamena Vourla
1339     SS3     Eleftherohori                 18,10km
1428     SS4     Rengini                         11,88km
1615     SS5     Thiva 2                         23,60km
1748     SS6     Mavrolimni                    25,05km

Lørdag den 18. juni

1102     SS7     Klenia Mycenae 1          17,41km
1205     SS8     Ghymno 1                      26,28km
1320     SS9     Kefalari 1                       18,40km
Service Loutraki
1620     SS10     Klenia Mycenae 2         17,41km
1723     SS11     Ghymno 2                    26,28km
1838     SS12     Kefalari 2                     18,40km
Service Loutraki
2133     SS13     Nea Politia                   17,71km

Søndag den 19. juni

0903     SS14     Aghii Theodori 1          19,42km
0934     SS15     New Pissia 1                 11,37km
1205     SS16     Aghii Theodori 2          19,42km
1236     SS17     New Pissia 2                 11,37km
1411     SS18     New Loutraki Power Stage        4,00km

Du kan følge rallyet via livetiming, radio og livetekst på www.wrc.com. Racemag følger også Acropolis Rally of Greece løbende.

Foto: Citroën Racing