Før i tiden var der to WRC-rallies, som var noget helt særligt: Rally Monte Carlo og De 1000 Søers Rally. Nu er Rally Monte Carlo ikke længere en del af WRC og i disse sponsorrigtige tider er De 1000 Søers Rally også omdøbt til det noget mindre velklingende Neste Oil Rally Finland. Men heldigvis er det kun navnet, som er ændret. Selve ralliet foregår stadig på de efterhånden legendariske grusveje omkring Jyväskylä i det centrale Finland og en sejr i Rally Finland har stadig en høj, høj status blandt kørerne.
Der er skrevet meget om, hvordan prøverne i Finland kræver noget helt særligt af kørerne. Har man ikke været der selv kan man måske godt undre sig over hvorfor. Der er masser af rallies i WRC, som køres på grusveje. Mange af dem køres også i skove. Og hop? Ja, dem ser man da også andre steder. Korrekt – alle de førnævnte ingredienser byder andre rallies også på, men Rally Finland tilføjer en fjerde: Hastighed! Prøverne i Finland er vanvittigt hurtige. Faktisk står Rally Finland for 5 af de 6 hurtigste rallies, som nogensinde er kørt i WRC, med rallyet i 2005 som det absolut hurtigste nogensinde. Det år vandt Marcus Grönholm med en gennemsnitshastighed på 122,86 km/t – og man skal lige huske at det også indeholder publikumsprøverne, som jo ikke just bidrager til at øge gennemsnittet. Det er således ikke uden grund, at Rally Finland også har kælenavnet ‘Finlands Grand Prix’. Der er i den grad knald på ud igennem skovene og da vejene ikke just går ligeud – hverken på den ene eller den anden led – så kræver det, at kørerne er 100% på mærkerne. Hele tiden!
Rallyet er også unikt i kraft af, at finske kørere igennem tiderne har vist sig meget svære at slå på hjemmebanen. Det lykkedes enkelte gange for svenskere, der jo også må siges at kende til skovveje af den finske karakter, men ellers skal vi helt frem til 1990, hvor Carlos Sainz vandt som den første ikke-skandinav. I de 20 år, der er gået siden er Sainz’ bedrift kun gentaget 3 gange: I 1992 af Didier Auriol, i 2003 af Markko Martin (der som estlænder også er vokset op med veje som i Finland) og så senest i 2008 af Sebastien Loeb.
Da Loeb vandt for 2 år siden var det efter et brag af en duel med Mikko Hirvonen, som kun blev slået med 9 sekunder og Loeb udtalte også straks bagefter, at så store chancer ville han aldrig nogensinde tage igen. Det har han gentaget op til rallyet i år. Hans føring i WRC betyder, at han ikke behøver at gå efter sejren i Finland……men han tilføjede så også straks, at når styrthjelmen kommer på, så går det engang imellem anderledes.
Under alle omstændigheder bliver Loeb som altid en hård nød at knække – især når man kigger på formbarometeret hos henholdsvis Citroën og Ford henover de seneste rallies. Det så meget skidt ud for Ford i Bulgarien og med to finner bag rattet i fabriksbilerne skal teamet ganske enkelt med helt frem igen. Det lykkedes for Mikko Hirvonen (billedet), som vandt sidste år, hvor Jari-Matti Latvala kom ind som 3’er lige efter Loeb. Som nævnt vil Loeb måske køre lidt med VM-stillingen i baghovedet, men det er heller ikke sikkert, at det bliver Loebs Citroën, som bliver den værste konkurrent til de to Ford-kørere. Petter Solberg kørte et fremragende løb i Bulgarien og hvis han også er helt dus med sin C4 i Finland, så skal man ikke regne med at han vil vige tilbage for at tage de chancer, der skal til for at tage sejren. Det ville være så stort for ham at vinde Rally Finland som privatkører.
Prøvemæssigt ligner rallyet sig selv fra sidste år, men arrangementsmæssigt er der sket store ændringer. Bortset var en enkelt prøve til at sætte det hele i gang torsdag, er hele rallyet nu pakket sammen på to dage – fredag og lørdag – i stedet for som tidligere, hvor man også kørte om søndagen. Selv om der således er kappet en dag af, så bliver det ikke lettere for kørerne. De skal i ilden i omkring 14 timer i de dage der køres og det er længe at skulle holde dampen oppe på det niveau, der kræves. Rally Finland er stadig en kæmpe udfordring – og en klassiker.
Foto: National Rally Production
