Jenson Button kom bagfra og kørte sig gennem det indledende kaos og i nærheden af pointene. I mål var han på femtepladsen, tre placeringer bedre end Rubens Barrichello, der røg baglæns fra sin pole position og sluttede på ottendepladsen.
Jenson Button kørte et aggressivt løb med flere overhalinger, der gør kritikere til skamme. Briten er på niendepladsen efter de første par omganges tumult, hvor Jarno Trulli kommer for langt ud på curben, ryger på tværs af banen og tager Adrian Sutil med sig. Sutil ryger hen over græsset og tilbage på banen, hvor Fernando Alonso ikke ser Force India-raceren, og de to kolliderer. Uheldet kalder safetycar på banen, som blandt andre Lewis Hamilton udnytter til at pitte tidligt.
Flere dueller løbet igennem lagde grunden til, at Button kunne sikre VM. En lang dyst med hårdt kørende debutant Kobayashi i Toyota var blandt de mest inspirerende i løbet.
Mark Webber i front kunne ingen dog røre, da australieren kørte et sikkert løb, hvor han skyggede Rubens Barrichello indtil første pitstop. Barrichello kommer ud midt i en dyst og mister masser af tid til Webber, der efter sit stop er klart i front. Den placering holder han, selvom Robert Kubica flere gange henter ind på ham.
Lewis Hamilton udnytter safetycar-perioden til at pitte tidligt og tanke helt op. Trods de tunge tanke formår briten at køre sig flot op i feltet. Tredjepladsen bliver en relalitet, da Rubens Barrichello hen mod slutningen punkterer og Hamilton uden problemer går forbi. Tredjepladsen sender samtidig Hamilton forbi Kimi Räikkönen i den samlede stilling.
Vettel ender firer i endnu en stærk opkørsel blandt flere, hvor et lidt længere første stint lod ham gå forbi Button. Fjerdepladsen var som bekendt ikke nok til at holde liv i titeldrømmene, men den unge tysker overhaler Barrichello i den samlede stilling og ligger nu toer før finalen i Abu Dhabi.
Resultat af Brasiliens Grand Prix
1 Webber, Red Bull-Renault, 71 omgange
2 Kubica, BMW Sauber, +7.626
3 Hamilton, McLaren-Mercedes, +18.944
4 Vettel, Red Bull-Renault, +19.652
5 Button, Brawn-Mercedes, +29.005
6 Raikkonen, Ferrari, +33.340
7 Buemi, Toro Rosso-Ferrari, +35.991
8 Barrichello, Brawn-Mercedes, +45.454
9 Kovalainen, McLaren-Mercedes, +48.499
10 Kobayashi, Toyota, +1:03.324
11 Fisichella, Ferrari, +1:10.665
12 Liuzzi, Force India-Mercedes, +1:11.388
13 Grosjean, Renault, +1 omgang
14 Alguersuari, Toro Rosso-Ferrari, +1 omgang
Udgået:
Nakajima, Williams-Toyota, 31. omgang
Rosberg, Williams-Toyota, 28. omgang
Heidfeld, BMW Sauber, 22. omgang
Sutil, Force India-Mercedes. 1. omgang
Trulli, Toyota, 1. omgang
Alonso, Renault, 1. omgang
VM for kørere
1. Button 89
2. Vettel 74
3. Barrichello 72
4. Webber 61.5
5. Hamilton 49
6. Raikkonen 48
7. Rosberg 34.5
8. Trulli 30.5
9. Alonso 26
10. Glock 24
11. Kovalainen 22
12. Massa 22
13. Kubica 17
14. Heidfeld 15
15. Fisichella 8
16. Sutil 5
17. Buemi 5
18. Bourdais 2
VM for konstruktører
1. Brawn-Mercedes 161
2. Red Bull-Renault 135.5
3. McLaren-Mercedes 71
4. Ferrari 70
5. Toyota 54.5
6. Williams-Toyota 34.5
7. BMW Sauber 32
8. Renault 26
9. Force India-Mercedes 13
10. Toro Rosso-Ferrari 7
Foto: Vladimir Rys/Bongarts/Getty Images