Alle biler startede løbet på soft.dækket. Sandsynligvis fordi der var lovet regn indenfor den første halve time.

Der var tæt kørsel i starten, og Alonso fik overhalet Hamilton. Derudover var starten rolig og uden store problemer. Schumacher mistede en plads til Di Resta, men tog den tilbage kort efter. Barrichello fik en dårlig start og gik fra 12 til 20. I mens trak Vettel hurtigt fra i fronten af løbet.

På omgang 11 kom Alonso foran Button i en regulær overhaling. Dermed var Alonso på tredjepladsen. Kort før stødte Senna og Schumacher sammen i kampen om niendepladsen. Det betød et punkteret dæk for Schumacher, der måtte i pit. Senere gik Senna også i pit for at få tjekket næsen. Senna fik efterfølgende en drive-through straf for sammenstødet.

På omgang 15 startede Button første pitstop-runde. Kørerne i front tog alle nye soft-dæk på bilen.

Samtidig fik Vettel radiomeldinger om, at han ikke måtte køre bilen helt ud i gearene, han skulle altså shot shifte. Det kostede tid for Vettel, og Webber kom tættere og tættere på. Vettel fik gentagne radiomeldinger om at short shifte, og på omgang 30 kom Webber foran og i front af løbet.

Button tog sit andet pitstop på omgang 32, og de øvrige top-kørere fulgte på de efterfølgende omgange. Hamilton fik også gearkasseproblemer, men fik over radioen at vide, at han ikke kunne gøre noget ved det.

Massa kørte samtidig noget langsommere end de andre i front, og Button kom nemt forbi. Hamilton var også tæt på, men valgte at køre i pit efter medium-dæk. Det samme gjorde Massa på omgang 46.  Massa kom ud lige foran Hamilton, og de to kunne fortsætte kampen. Det varede dog ikke ret længe, da Hamilton måtte udgå med en ødelagt gearkasse.

Med 20 omgange tilbage var stilling i front: Webber, Vettel, Alonso, Button, Massa, Rosberg, Sutil. Kort efter kom Sutil forbi Rosberg.

Da Button havde overstået sit tredje pitstop, satte han farten op, og var hurtigste mand på banen. Dermed hentede han ind på Alonso på tredjepladsen, og var hurtig indenfor et sekund. Dermed kunne Button aktivere DRS. På omgang 62 kunne Button gå forbi og sikre sig andenpladsen i kørermesterskabet.

I den sidste del af løbet var der ikke den store spænding. Webber kørte hurtigste omgang på de to sidste omgange, og understregede, at han var den hurtigste på dagen. Vettel slutter nummer to foran Button. Med sejren sikrer Webber sig tredjepladsen i kørermesterskabet foran Alonso, der både slutter løbet og mesterskabet som nummer fire.

Med Kobayashi på niendepladsen sikrer Sauber sig syvendepladsen i teammesterskabet. Se fuld mesterskabsstilling her

Resultat af Brasiliens Grand Prix  

Pos Kører Team Laps Gap Grid
1 Mark Webber RBR-Renault 71 Winner 2
2 Sebastian Vettel RBR-Renault 71 +16.9 secs 1
3 Jenson Button McLaren-Mercedes 71 +27.6 secs 3
4 Fernando Alonso Ferrari 71 +35.0 secs 5
5 Felipe Massa Ferrari 71 +66.7 secs 7
6 Adrian Sutil Force India-Mercedes 70 +1 Lap 8
7 Nico Rosberg Mercedes 70 +1 Lap 6
8 Paul di Resta Force India-Mercedes 70 +1 Lap 11
9 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 70 +1 Lap 16
10 Vitaly Petrov Renault 70 +1 Lap 15
11 Jaime Alguersuari STR-Ferrari 70 +1 Lap 13
12 Sebastien Buemi STR-Ferrari 70 +1 Lap 14
13 Sergio Perez Sauber-Ferrari 70 +1 Lap 17
14 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 70 +1 Lap 12
15 Michael Schumacher Mercedes 70 +1 Lap 10
16 Heikki Kovalainen Lotus-Renault 69 +2 Laps 19
17 Bruno Senna Renault 69 +2 Laps 9
18 Jarno Trulli Lotus-Renault 69 +2 Laps 20
19 Jerome d’Ambrosio Virgin-Cosworth 68 +3 Laps 23
20 Daniel Ricciardo HRT-Cosworth 68 +3 Laps 22
Ret Vitantonio Liuzzi HRT-Cosworth 61 +10 Laps 21
Ret Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 46 Gearbox 4
Ret Pastor Maldonado Williams-Cosworth 26 +45 Laps 18
Ret Timo Glock Virgin-Cosworth 21 +50 Laps 24