Jason Watt tager sejren i første løb i DM-finalen.

Casper Elgaard kom ellers godt fra start, mens Jason Watt i den hvide SEAT Leon bagved ikke kom godt væk fra starten. Watt måtte lukke både Michael Outzen og Robert Schlünssen inden om i første sving.

Allerede på anden omgang kunne Watt og Jens Reno Møller passere Schlünssen ud på langsiden, da BMW-køreren kom dårligt ud af svinget.

Kort efter kunne Michael Outzen i den ældre BMW 320i af E46-udgaven dykke inden om Casper Elgaard til føring i sit DTC-comeback. Også Jason Watt, der var tvunget til at satse, kom også forbi Elgaard på vej ind i Hestesko-kurven.

Herefter går omgangene med en hård kamp i front af det lille felt. Jason Watt prøver flere gange på Michael Outzen, særligt for enden af langsiden, Det bliver dog i Ford S-kurven, hvor bilerne normalt drejer ud på ’det nye stykke’ af FDM Jyllandsringen, at Watt bremser sig forbi. Også Elgaard går forbi, og de to erfarne herrer kæmper om sejren.

Den tager Watt dog til slut, mens der længere nede er hård kamp om femtepladsen mellem Michael Carlsen og Jens Reno Møller, der ikke havde den fart, der ellers har kendetegnet midtjyden på banen ved Resenbro.

Resultat i DTC / Renault DTC Light Cup ved DM-finalen:

1 Jason Watt Seat Leon
2 Casper Elgaard BMW 320si E90
3 Robert Schlünssen (D) BMW 320si E90
4 Michael Outzen BMW 320i
5 Michael Carlsen Peugeot 407
6 Jens Reno Møller Seat Leon
7 Jesper Sylvest Chevrolet
8 Kim Morgan Jensen BMW 320i E46
9 Jørgen Weinreich Renault Sport Clio 2
10 Jan Seerup Renault Sport Clio 2
11 Christian Siepmann Renault Sport Clio 2
12 Jacob Kristensen Renault Sport Clio 2
13 Jesper Ternvalt Renault Sport Clio 2
14 Roland Poulsen (S) Renault Sport Clio 2
15 Martin Frederiksen Renault Sport Clio 2
16 Kent Bernsdorf Renault Sport Clio 2
17 Niels Christiansen Toyota Corolla 2
18 Jan Engelbrecht Renault Sport Clio 2
19 Ronni Nielsen Renault Sport Clio 2
20 Michael Christensen Renault Sport Clio 2
21 Kim Holmgaard Seat Leon