David Walther var atter uheldig i en finale, da Champions of the Future-serien kørte første afdeling i Valencia i weekenden.

Det danske håb havde igen vist masser af fart og havde taget topresultater i sine løb og skulle starte firer i finalen. Et sammenstød med en konkurrent sendte dog danskeren ud af finalen i OK-klassen.

Ingen andre danskere nåede finalerne, men det danske team Diamond Racing Teams finske kører Alfons Miettinen blev 16. i finalen.

David Walther indtager en niendeplads i den samlede stilling.

Se resultaterne fra Champions of the Future her.

Næste afdeling er i Trinec i Tjekkiet den 3.-6. maj. Den 31. maj til 3. juni gæster serien Danmark og Rødby Karting Ring.

Se søndagens løb her på YouTube.

Foto: LRN Photo