”Volvoen er den eneste bil, jeg har”

Tekst og foto: Morten Alstrup

En tung og stor Volvo 850 Turbo er måske ikke det mest oplagte valg, men det var nu den bil, Kennet Larsen rådede over, da en kammerat foreslog ham, at de skulle køre klubrally sammen.

Selv om de har kendt hinanden siden barndomsårene, hvor Kennet Larsen var med til Michael Thomsens konfirmation, skulle de nå frem til 40-årsalderen, inden makkerparret for første gang dyrkede motorsport sammen. ”Vi er barndomsvenner, og helt fra konfirmationsalderen har vi snakket om, at vi skulle køre race sammen, men det er så bare aldrig blevet til noget,” fortæller Kenneth Larsen. 

”Jeg manglede så pludselig en co-driver, hvorefter jeg kørte over og bankede på Michaels dør. Skal det være, så skal det være nu, sagde jeg til. Jamen, så må vi hellere køre, lød svaret.”

Det er blevet til foreløbig en enkelt sæson sammen i klubrally

”Samarbejdet i bilen går egentlig meget godt,” siger Michael Thomsen. ”Vi har selv vores egne kommandoveje i bilen. Hvad passer Kennet bedst? Hvad vil han helst have at vide? Hvordan kan jeg bedst fortælle ham det? Det er faktisk gået fortrinligt godt på den måde, og det sidste løb, vi kørte i 2021, kørte vi fejlfrit og tog heller ikke nogen kegler.”

”Det går jo stærkt, når der ikke er mere end 2-300 meter mellem hver kegle, og så skal jeg give Kennet en kommando om, hvilken kegle han så skal omkring, men også om han skal højre eller venstre om den. Så det skal være hurtigt, og jeg var ved at tabe tråden et øjeblik, men jeg fangede den så igen.”

”Vi har også fået lavet os et sprog, som er kort, men også effektivt,” uddyber Kennet Larsen. ”Nogen gang har Michael travlt med at fortælle, hvad jeg skal. Så skal man bare sørge for, at det bliver kort og præcist, for andenkøreren kan ikke nå at give alle informationerne.”

Ikke oplagt

Bilen, de dyrker klubrally i, er en Volvo 850 Turbo fra 1995. Ikke det mest oplagte valg til disciplinen.

”Den vælger man heller ikke, hvis man er lidt fornuftig, men det var det, jeg lige havde, da jeg besluttede mig,” siger Kennet Larsen. ”Det har så siden vist sig at gå ganske fornuftigt.”

”Det skete for fire år siden med en anden andenkører. Det var egentlig ham, som syntes, at vi skulle ud at køre, for han havde noget familie, som kørte. Så syntes han, at vi skulle være med. Volvoen er altså den eneste bil, jeg har, sagde jeg til ham, og det blev så den. Den har kørt en halv million kilometer. Men den kører.”

”Jeg har brugt den som almindelig gadebil og var egentlig meget træt af den, for den fejlede bare noget hele tiden. Jeg har altid været BMW-mand, og jeg tænkte, at jeg skulle have BMW igen. Ikke sådan noget Volvo-lort. Men siden vi så er begyndt at prygle den hver gang, vi kører, har den stort set aldrig lavet gale streger. Det kræver sådan en ældre Volvo åbenbart.”

Om det også bliver i den store svensker, at barndomsvennerne fortsætter karrieren i, er endnu ikke afgjort.

”Vi kunne egentlig godt tænke os at komme lidt højere op og køre noget rallysprint,” siger Kennet Larsen. ”Der er plusser og minusser ved Volvoen. Den har mange kræfter, og det er selvfølgelig et stort plus, og den har også en vis størrelse, som bestemt ikke er et minus, hvis man bare har en god størrelse hastighedsprøver. Men mange klubrallyer har kravlegårdsprøver. De er jo gode til Peugeot 106’ere og den slags minibiler, og der er det jo et kæmpe handicap at have en bil på halvandet tons. Så vi ved ikke helt endnu.”

Aldrig sure miner

Biltype eller ej, så fascinerer klubrally de to midaldrende herrer, selv om de også har andre motorsportsinteresser. 

”Klubrally giver spænding,” siger Michael Thomsen, der er iført en Mosten Raceday-sweatshirt. ”Det er sjovt at komme ud og få adrenalinen lidt op, og så prøve at se, om vi kan gøre det lidt bedre, når vi skal køre prøverne anden gang. Det kan vi godt gøre lidt bedre, siger vi til hinanden. Klubrally giver lidt mere spænding i hverdagen.”

”Det handler vel bare om at komme ud og få lov til at give fuldt smadder og køre på en måde, som du jo ikke må på offentlig vej,” siger Kennet Larsen. ”Hvis der er noget, jeg godt kunne savne, så er det noget direkte konkurrence, mens vi er ude at køre. Jeg har kørt drifting, og jeg har også kørt folkerace, og det er noget andet, når man på en bane kører 6-7 biler ad gangen.”

”Men nu kører vi klubrally, og der er også et enormt sammenhold blandt folk. Det er i hvert fald altid hyggeligt at være ude at køre. Det er altid sådan lidt tab-og-vind-med-samme-sind over tingene. Der er aldrig sure miner.”

Denne artikel er bragt i Autosport #1 2022. Autosport er Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin, og du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.