Polestar Volvo er tilfredse efter løbet i Okayama, der skulle tjene som en test og lakmusprøve forud for 2011-sæsonen.

Her deltager det svenske fabriksteam i WTCC med Robert Dahlgren i den ene bil forud for en fuld satsning i 2012. Og Scandinavian Touring Car Cup-mestrene fra 2010 er tilfredse med indsatsen, hvor svenske Dahlgren kørte relativt problemfrit mod en 10. og en sjetteplads fra en startplads sidst i feltet.

– Der var oceaner af vand på banen. Jeg måtte ’dobbeltbremse’ før og efter pytterne. Resultaterne i dag føles dog som en god afslutning på sæsonen, ikke bare for mig, men for alle i Volvo Polestar. Vi har haft vores modgang i tidligere WTCC-løb, men denne weekend gav os det boost, vi behøver til 2011, siger Robert Dahlgren til teamets hjemmeside.

– Vi er mere end tilfredse med denne weekend. Alle har arbejdet meget hårdt på dette projekt, og vi fik bekræftet i, at vi kan matche toppen i WTCC. Dette gav os lyst til mere og en god fornemmelse forud for den kommende sæson, siger Christian Dahl, chef for det svenske Polestar-team.

Udover Dahlgren i  WTCC 2011 forventes det, at Volvo-teamet fortsætter i Scandinavian Touring Car Championship i 2011 med mindst én bil.

Foto: fiawtcc.com