Volkswagen Motorsport og Kris Nissen fortsætter jagten på talenter til deres kommende WRC-satsning. I Neste Oil Rally Finland indsætter VW Motorsport to talenter i hver deres Skoda Fabia S2000.
Det samme sker i det efterfølgende Rallye Deutschland, hvor et lokalt talent skal afprøves.
Det bliver tyske Christian Riedemann og hollandske Hans Weijs jr., der skal styre de to Skodaer gennem Tysklands asfaltprøver.
Kris Nissen og Volkswagen fortsætter dermed deres heftige talentudviklingsprogram, som flere danske kørere har været involveret i i banesporten.
– ADAC Rallye Deutschland er det andet skridt i vores talentspotningsprogram. Ligesom til Finlands rally har vi fundet to unge kørere, der i deres korte karrierer allerede har vist stort potentiale. De får nu den enestående chance at anbefale sig selv til Volkswagen Rallye Team under de hårdeste løbsbetingelser, siger Kris Nissen i en pressemeddelelse.
Christian Wiedemann er23 år og har Christian Wenzel ved sin side. Wiedemann deltager i WRC Academy, talentprogrammet under WRC. Hans Weijs jr er 24 år og får Bjorn Degandt som codriver har deltaget i det tidligere J-WRC og tog senest en tredjeplads i Ypres Rally i IRC.
De to Skoda Fabia bliver prydet af Wings for Life-logoet – en Red Bull-støttet fond til fordel for forskning i rygmarvslidelser.
Foto: VW Motorsport