I weekenden d. 9-11 juli 2021 løber anden afdeling af Dansk Super Kart af stablen. Med sidste afdeling i Rødby som opvarming efter en lang corona-pause i sæson 2020, står både holdet bag DSK, de frivillige og kørerene endnu engang klar til spændende race, denne gang på Vojens gokartbane.

Denne sæsons DSK består af tre afdelinger samt DM. Til denne afdeling afholdes der ligesom sidste afdeling to løb hen over weekenden, et om lørdagen og et om søndagen. Der er altså massere point at hente for kørerene. Point fordeles således:

Tidtagning og kval heats: 40, 35, 31, 28, 26, 25, 24, 23… point

Prefinale: 80, 70, 65, 62, 61, 60… point

Finale: 100, 85, 75, 70, 67, 66… point

Hurtigste tid i finalen: 10 point

Der køres følgende heats i hver klasse lørdag og søndag:

Overblik over heats

I skrivende stund er 86 kørere tilmeldt løbsseriens anden afdeling, det kan desværre ikke måle sig med de 106 deltagere som kørte med i Rødby, men mon ikke weekenden stadig vil byde på spændende race. Se deltagerlisten her.

8 klasser kører med: Cadett Mini, Cadett Junior, OK Junior, OK, DASU Junior, DASU Senior, KZ2 og KZ2 Gentleman. Selvom nogle af klasserne har under 8 deltagere, har de fået grønt lys til at køre alligvel.

Vojens-banen byder på lidt over 1400 meter køreklar asfalt med en lang langside, hvor man kan komme godt op i fart. Ovenikøbet er banen nogen steder mellem 8-14 meter bred, og byder altså også på gode overhalingsmuligheder.

Stort friviligt engagement

Selvom den næsten 1.5 km lange bane i Vojens mange gange har lagt asfalt til store løbs-begivenheder, glæder folkene bag Vojens Karting Klub sig til at DSK afvikles – faktisk bliver DSK det første løb VKK afvikler i denne sæson. VKK stiller selv med en række frivillige til at gøre klar til den store sæsonåbning og til at supplere dem, der stilles til rådighed af DSK selv.

Også hos holdet bag DSK, ser de frem til endnu en afdeling, efter den velafviklede sæsondebut i Rødby: “Vi ser frem til at kunne forbedre de fejl vi har lært af fra Rødby, så vi kan få et endnu mere velafviklet løb.” Fortæller Morten Willum. “Vi ser frem til at skulle køre på en ældre bane, som kørerne kender godt. Folkene på vojens gokartbane er dygtige og erfarne og på trods af de igangværende ombygninger på banen, skal det hele nok falde i hak.”

Mesterskabsstillingen – indtil videre

Se de nuværende mesterskabsstillinger for top-3 i hver klasse herunder. Alle resultater kan ses på appen “Speedhive”.

Mens der i nogen klasser er god fordeling af pointene, er der også nogen klasser, hvor kørere har tilegnet sig gode point efter dobbelt-sejr til første afdeling i Rødby. Ikke desto mindre er der lagt op til spændende race, for tingene er langt fra afgjort endnu.

Cadett Mini: 1. Marc Alexander Reistrup (251 point), 2. Matteis Stigsen (235 point), 3. Sigurd Stubberup Frederichsen (208 point)

Cadett Junior: 1. Scott Mouro (508 point), 2. Romeo Haagh (465 point), 3. Oliver Fodor Rasmussen (365 point)

OK Junior: 1. Jonathan Weywadt (530 point), 2. August Therbo (419 point), 3. Anton Saugmann Güllich (408 point)

OK: 1. Alexander Hartvig (447 point), 2. Valdemar Aggerholm (415 point), 3. Emil Dybæk Scheef (396 point)

DASU Junior: 1. Frederik Kirkegaard (260 point), 2. Philip Lundsgaard (227 point), 3. Oliver Ørndrup (202 point)

DASU Senior: 1. Emil Tanggaard (270 point), 2. Patrick Steen Rasmussen (211 point), 3. Alexander Müller (205 point)

KZ2: 1. Mads R. Thomsen (468 point), 2. Isac Jacobsen (446 point), 3. Lasse Karlshøj (422 point)

KZ2 Gentleman: 1. Ove Dalgård Christensen (473 point), 2. Rudi Jørgensen (473 point), 3. Mogens Inthanai (417 point).

Sådan kan du følge med

Du kan følge løbet via livetiming på Speedhive, enten på hjemmesiden eller på appen.

Publikum er også tilladt på Vojens Gokartbane på Tingvejen 27, 6500 Vojens. Der er gode publikumsmuligheder med flere tribuner og cafeteria med kig til banen.

Der vil være et TV-hold og filme søndagens løb, dette vil blive sendt senere på ugen på Sport Live.

Sæt kryds i kalenderen til de resterende afdelinger:

DIF DM Thy, d. 20-22 August 2021

DSK 3 Grindsted, d. 10-12 September 2021