For tredje år i træk er det Sebastian Vettel på pole til Indiens Grand Prix.

Tyskeren var dermed hurtigst for fjerde session i træk denne weekend. Det bliver dog ikke teamkollega Webber, der starter ved siden af. Australieren kunne blot sætte fjerdebedste tid og blev slået af Nico Rosberg og Lewis Hamilton – et godt resultatet for Mercedes-duoen, der skal prøve at overliste Ferrari i konstruktørsmesterskabet.

Felipe Massa endte som Ferraris bedste kort på femtepladsen foran Kimi Räikkönen og Nico Hülkenberg. Fernando Alonso starter otter efter at have kvalificeret på medium-dækket, der stik modsat Pirellis forventninger har vist sig at være op til et sekund langsommere per omgang. Alonso har dog på den måde et ok udgangspunkt til søndagens løb, hvor han må forventes at kunne blive længere ude end konkurrenterne foran.

McLaren-duoen Sergio Perez og Jenson Button runder top ti af.

En af dagens overraskelser var Lotus F1 Teams Romain Grosjean, der har været frontrunner hele weekenden. Franskmanden måtte dog strække våben allerede i Q1 i et fejlsats for Lotus-teamet, der forsøgte at lade ham kvalificere på medium-dækket. Små fejl og markante forbedringer i banen sendte dog Grosjean ud før tid.

Løbet starter klokken 10.30 søndag.

Resultatet af kvalifikationen til Indiens Grand Prix:

     
Q1 Q2 Q3
1 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:25.943 1:24.568 1:24.119
2 Nico Rosberg Mercedes 1:25.833 1:25.304 1:24.871
3 Lewis Hamilton Mercedes 1:25.802 1:25.259 1:24.941
4 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:25.665 1:25.097 1:25.047
5 Felipe Massa Ferrari 1:25.793 1:25.389 1:25.201
6 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:25.819 1:25.191 1:25.248
7 Nico Hulkenberg Sauber-Ferrari 1:25.883 1:25.339 1:25.334
8 Fernando Alonso Ferrari 1:25.934 1:24.885 1:25.826
9 Sergio Perez McLaren-Mercedes 1:26.107 1:25.365 1:26.153
10 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:25.574 1:25.458 1:26.487
11 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:25.673 1:25.519
12 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:25.908 1:25.711
13 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:26.164 1:25.740
14 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:26.155 1:25.798
15 Valtteri Bottas Williams-Renault 1:26.178 1:26.134
16 Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1:26.057 1:26.336
17 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:26.577
18 Pastor Maldonado Williams-Renault 1:26.842
19 Jules Bianchi Marussia-Cosworth 1:26.970
20 Giedo van der Garde Caterham-Renault 1:27.105
21 Charles Pic Caterham-Renault 1:27.487
22 Max Chilton Marussia-Cosworth 1:28.138