Timo Glock havde gearkasseproblemer i Q1, og fik derfor ikke kørt ret mange omgange. Han er derfor udenfor 107 % reglen, men får nok dispensation. Kobayashi røg ud i Q1 sammen med Team Lotus, HRT og Virgin. Ricciardo starter bagerst, da han har fået en gridstraf for at skifte gearkasse.
Der var ikke afkørsler i Q2, men spænding om, hvem der kom videre. Der var tæt kamp om de sidste pladser til Q3. Så tæt kamp, at Alguersuari og Petrov fik samme tid ud på tre decimaler. Derfor kom Alguersuari videre, da han satte tiden først.
Derudover gik også Rosberg, Sutil og Buemi videre samme med begge biler fra Red Bull, Mclaren og Ferrari. En skuffelse for Schumacher, der ikke kom videre. Angiveligt på grund af problemer med vibrationer. Perez får en straf på tre pladser, efter at have ignoreret gult flag i første frie træning. Petrov bliver også rykket fem pladser tilbage, efter sammenstød med Schumacher i Korea.
Denne gang satte tre kørere ikke en tid i Q3. Sutil, Buemi og Alguersuari var på banen, men satte ikke en flyvende omgang.
Vettel satte en meget hurtig omgang sidst i kvalifikationen, der rakte til pole. Massa kørte af i sving 9, da hans højre forhjulsophæng gik i stykker, da han ramte en kerb. Massa kunne gå uskadt ud af bilen.
Vettel tog pole, mens Hamilton satte andenhurtigste tid. Hamilton så ud til at kunne true Vettel, men bakkede af. Hamilton får nemlig en straf på tre pladser, for at ignorere gult flag i første træning. Derfor starter Vettel foran Webber og Alonso. Button starter fire og Hamilton starter som nummer fem.
Fuldt resultat af kvalifikationen



