Red Bulls Sebastian Vettel var på vej mod en andenplads, da BMW Saubers Robert Kubica forsøgte en overhaling uden om i højre-venstrekombinationen sving 3 og 4. Vettel rammer Kubica, og de to fletter hjul og mister begge næserne ved uheldet.
Efter løbet har løbsledelsen valgt at straffe Vettel for at forårsage en kollision og tvinge en kører af banen.
– Vi var på en stærk andenplads, men et par omgange før mål havde jeg en dum race incident med Robert. Da jeg drejede ind var jeg foran, men jeg kunne ikke holde farten i svinget, og Robert var på det hårde dæk, som var så meget hurtigere. På tidspunktet, hvor vi kolliderede, var han i front, men jeg havde ingen steder at køre, jeg kunne ikke standse bilen eller dreje til højre, da mine dæk var slidte, siger Vettel i en pressemeddelelse.
– Måske skulle jeg have ladet ham køre og så have taget tredjepladsen hjem, men sådan er livet. Jeg forsøgte at forsvare mig frem til midt i svinget, hvilket jeg havde grund til, men så havde jeg ikke greb nok til at undgå kollisionen. Jeg er ked af det på teamets vegne og for Robert, da det ikke bare betød slutningen på mit løb, men også på hans, siger Vettel.
Giv din mening – deltag i afstemningen nederst på siden.
Foto: Mark Thompson/Getty Images