Det blev endnu engang Sebastian Vettel, der var hurtigst i FP3, selvom det ellers længe så ud til at McLaren skulle tage stikket. Dermed har den regerende verdensmester været hurtigst i samtlige træninger til USA’s Grand Prix.

Temperaturerne var endnu ganske lave, da FP3 gik i gang klokken 9 lokal tid i USA. Luften var 13 grader og banetemperaturen var 16 grader.

Træningen blev i høj grad præget af McLaren, da begge deres kørere af flere omgange undervejs satte bedste tid. Jenson Button var første kører fra teamet til at komme under bedste tid fra i går i FP2. Buttons tid var 1:37.659 – og englænderen forbedrede siden hen tiden.

Lewis Hamilton forbedrede sin teamkollegas tid, da han kom rundt på Circuit of the Americas på 1:37.492. Sebastian Vettel var på daværende tidspunkt lige efter de to McLaren-kørere. Tyskeren kørte en del omgange, så det så umiddelbart ud til, at han bevidst valgte at holde lidt igen. Kunne det være taktik i forhold til den senere kvalifikation?

Fernando Alonso og Ferrari-teamet lavede en del pitstop-træning, og gjorde ikke mange forsøg på at køre hurtige tider. Årsagen kunne være, at den kolde banetemperatur ikke passer til Ferrrarien, og derfor valgte de slet og ret at spare bil og dæk.

I slutningen af træningen, da temperaturen var steget, så valgte flere teams at komme ud på medium-dækkene, også begyndte tiderne at blive forbedret kraftigt. Flere af kørerne fik dog fortsat sat bedre tider på hard compound-dækkene.

Sebastian Vettel valgte at sætte konkurrenterne godt og grundigt på plads, da han kørte en tid, der var ét sekund hurtigere end Hamilton bedste tid ind til da! Helt præcist en tid på 1:36.490. Hamilton fik dog forbedret sin tid, og minimeret gabet til Vettel, så det kun var på 0.258 sekund. Lewis Hamilton endte med næsthurtigste tid foran Pastor Maldonado, der ligeledes overraskede i de sidste minutter – han var uden for top 10 i FP2. Fernando Alonso fik også sat en hurtig tid til allersidst, og endte med fjerdebedste tid – i FP3 var spanieren knapt 0.7 sekund fra Vettels tid.

Red Bull satte under FP3 en tyk streg under, at de har den hurtigste racer pt., og lægger et pres på Fernando Alonso og Ferrari. Ved løbsopsætning lader det dog til at Ferrari, ikke er langt fra Red Bull, men teamet har erkendt at de er langsommere med hensyn til at sætte bilen op til kvalifikationen.

Sebastian Vettel kan blive verdensmester allerede i denne weekend – vinder han og Alonso bliver nummer fem eller dårligere, så kan tyskeren tage sit tredje VM. Men det bliver ikke uden kamp fra Ferraris side.

Kvalifikationen køres lørdag aften klokken 19:00 dansk tid.

Resultatet af FP3:

1 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:36.490
2 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:36.748 0.258
3 Pastor Maldonado Williams-Renault 1:37.001 0.511
4 Fernando Alonso Ferrari 1:37.180 0.690
5 Nico Rosberg Mercedes 1:37.247 0.757
6 Felipe Massa Ferrari 1:37.262 0.772
7 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:37.298 0.808
8 Sergio Perez Sauber-Ferrari 1:37.415 0.925
9 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1:37.495 1.005
10 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:37.538 1.048
11 Bruno Senna Williams-Renault 1:37.569 1.079
12 Michael Schumacher Mercedes 1:37.760 1.270
13 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:37.765 1.275
14 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1:37.953 1.463
15 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:38.547 2.057
16 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:38.653 2.163
17 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:38.753 2.263
18 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:39.689 3.199
19 Timo Glock Marussia-Cosworth 1:40.407 3.917
20 Vitaly Petrov Caterham-Renault 1:40.753 4.263
21 Heikki Kovalainen Caterham-Renault 1:41.011 4.521
22 Charles Pic Marussia-Cosworth 1:41.466 4.976
23 Pedro de la Rosa HRT-Cosworth 1:43.563 7.073
24 Narain Karthikeyan HRT-Cosworth 1:44.043 7.553