Sebastian Vettel sluttede igen øverst i tabellen, da anden træning til Indiens GP blev kørt fredag formiddag dansk tid.

Tyskeren var igen hurtigst foran sin teamkammerat Mark Webber og Lotus’ Romain Grosjean (foto), mens Fernando Alonsos Ferrari-gearkasse var blevet repareret – ikke udskiftet – så han kunne slutte femmer på de blødeste dæk efter Lewis Hamilton.

Netop de bløde dæk viste sig at give problemer for flere kørere, blandt andet Sebastian Vettel, der også måtte klare sig i dele af træningen endnu en gang uden KERS. Fordækkene på Red Bull Racings #1 begyndte at smuldre efter blot 4-5 omgange.

Problemer havde også Kimi Räikkönen, der med ottendepladsen dog forbedrede sig i forhold til første træning – dog stadig et godt stykke fra sin yngre teamkammerat.

Også Pastor Maldonado havde problemer, da han mistede det ene hjul på sin Williams-racer.

Der resterer endnu en træning for teamene til at få bedre styr på de bløde dæk – den køres lørdag inden kvalifikationen.

Resultatet af anden træning til Indiens Grand Prix:

1 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:25.722
2 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:26.011 0.289
3 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:26.220 0.498
4 Lewis Hamilton Mercedes 1:26.399 0.677
5 Fernando Alonso Ferrari 1:26.430 0.708
6 Nico Rosberg Mercedes 1:26.582 0.860
7 Felipe Massa Ferrari 1:26.601 0.879
8 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:26.632 0.910
9 Sergio Perez McLaren-Mercedes 1:26.857 1.135
10 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:26.972 1.250
11 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:27.304 1.582
12 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:27.375 1.653
13 Valtteri Bottas Williams-Renault 1:27.429 1.707
14 Nico Hulkenberg Sauber-Ferrari 1:27.491 1.769
15 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:27.608 1.886
16 Pastor Maldonado Williams-Renault 1:27.720 1.998
17 Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1:27.949 2.227
18 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:28.431 2.709
19 Giedo van der Garde Caterham-Renault 1:28.692 2.970
20 Jules Bianchi Marussia-Cosworth 1:28.799 3.077
21 Charles Pic Caterham-Renault 1:29.366 3.644
22 Max Chilton Marussia-Cosworth 1:30.164 4.442