Unge Sebastian Vettel er kommet tilbage på bedste vis efter sin exit i Monacos Grand Prix en række problemer i de tre træninger forud for Tyrkiets Grand Prix. Den talentfulde tysker starter i pole position til morgendagens løb efter at have sat poletid i de døende sekunder i kvalifikationen.

Bag sig har Red Bull-køreren de to Brawn GP-kørere med Jenson Button foran teamkammerat Rubens Barrichello, der blev slået med henholdsvis en og to tiendedele sekund.

– Efter i går, hvor vi havde motorfejl, har vi ikke fået kørt så mange omgange, men jeg var fortrøstningsfuld til i dag, og vi er foran de to fyre i hvidt, så alt ser positivt ud til i morgen, siger Sebastian Vettel og hentyder til de to Brawn GP-kørere. Vettel var hurtigst i både Q1 og Q2 også, og har dermed et godt udgangspunkt til morgendagens løb.

jenson_button_istanbul– Det var hårdt i går for alle, det blæste meget, og vi kunne ikke finde balancen i bilen. I dag er vinden væk, og vi har det meget bedre med bilen. Jeg er på forreste startrække, så det er perfekt. Tillykke til Sebastian, men der er ikke kun Red Bull og Brawn derude, vi skal også holde øje med Ferrari, siger Jenson Button, der starter foran teamkammerat Rubens Barrichello og Vettels teamkammerat Mark Webber.

Bemærkelsesværdigt er, at begge BMW Sauber-racere var tæt på at komme i Q3 – Nick Heidfeld måtte dog se sig slået på stregen og starter som nummer 11, mens Robert Kubica trods alt får sin BMW Sauber ind i Q3. Polakken starter som nummer 10.

Også Toyota-teamet kan være på vej tilbage – om ikke til toppen, så i top ti. Timo Glock formåede ikke at komme videre fra Q2, men Jarno Trulli – der historisk har været god i kvalifikationen – starter fra tredje startrække ved siden af Ferraris Kimi Räikkönen.

Fernando Alonso og Nico Rosberg var, ikke overraskende, ene om at repræsentere de respektive teams i Q3. Den spanske dobbelte verdensmester starter som nummer otte, mens Rosberg starter nier.

McLaren-Mercedes går mod en ny skuffelse, da Heikki Kovalainen starter som nummer 14. Lewis Hamilton kom end ikke videre fra Q1. Adrian Sutil i Force India starter som nummer 15 foran den regerende verdensmester.

Startopstilling og tider fra Q3:

1 Sebastian Vettel, RBR-Renault, 1:28,316
2 Jenson Button, Brawn-Mercedes, 1:28,421
3 Rubens Barrichello, Brawn-Mercedes, 1:28,579
4 Mark Webber, RBR-Renault, 1:28,613
5 Jarno Trulli, Toyota, 1:28,666
6 Kimi Räikkönen, Ferrari, 1:28,815
7 Felipe Massa, Ferrari, 1:28,858
8 Fernando Alonso, Renault, 1:29,075
9 Nico Rosberg, Williams-Toyota, 1:29,191
10 Robert Kubica, BMW Sauber, 1:29,357

11 Nick Heidfeld, BMW Sauber
12 Kazuki Nakajima, Williams-Toyota
13 Timo Glock, Toyota
14 Heikki Kovalainen, McLaren-Mercedes
15 Adrian Sutil, Force India-Mercedes

16 Lewis Hamilton, McLaren-Mercedes
17 Nelsinho Piquet, Renault
18 Sebastien Buemi, STR-Ferrari
19 Giancarlo Fisichella, Force India-Mercedes
20 Sebastien Bourdais, STR-Ferrari

Fotos: Paul Gilham/Getty Images og Brawn GP