Det var en af de mere erfarne, der sluttede på toppen i Young Driver-testen, der med et snuptag ikke længere var forbeholdt de unge talenter.
1:32.894, lød tiden fra tyskeren, der som bekendt brugte tiden på at teste de nye Pirelli-dæk, som kommer i aktion i næste løb. Det var lige netop hurtigere end den tid, Daniel Ricciardo i søsterteamet Toro Rosso satte torsdag.
Dét fik torsdag paddocken til at løfte på øjenbrynene. Fredag var det dog et noget mere feminint islæt, der gav opmærksomhed. Susie Wolff, der under navnet Susie Stoddard har været agterlanterne i DTM, blev første kvinde siden 1992, der kørte F1 i en officiel session. Og den 30-årige skotske kvinde gjorde et absolut godkendt stykke arbejde med niendebedste tid, to sekunder efter verdensmesteren, i løbet af sine 89 timede omgange.
Adrian Sutil sluttede toer for Force India, der hele testen igennem har været med til at sætte dagsordenen. Nicolas Prost sluttede også med fremme for anden dag i træk med tredjebedste tid foran Carlos Sainz jr., der testen igennem har imponeret for både Toro Rosso og Red Bull Racing.
Resultatet af sidste dag ved Young Driver-test på Silverstone
1. Vettel, Red Bull, 1:32.894, 79 omgange
2. Sutil, Force India, 1:33.242, 99
3. Prost, Lotus, 1:33.256, 83
4. Sainz, Red Bull, 1:33.546, 35
5. Rigon, Ferrari, 1:33.592, 20
6. Massa, Ferrari, 1:33.624, 69
7. Vergne, Toro Rosso, 1:33.647, 42
8. Paffett, McLaren, 1:34.924, 77
9. Wolff, Williams, 1:35.093, 89
10. Van der Garde, Caterham, 1:35.155, 65
11. Kyvat, Toro Rosso, 1:35.281, 16
12. Pic, Caterham, 1:35.576, 46
13. Sato, Sauber, 1:35.642, 57
14. Gonzalez, Marussia, 1:36.339, 24
15. Calado, Force India, 1:36.451, 5
16. Bianchi, Marussia, 1:36.744, 39



