Han kunne godt smile lidt mere, den lokale løbsleder Allan Dumstrei, da han sammen med sin motorklub, Vejen og Omegns Motorklub havde afviklet anden afdeling af DM/DSR/DSRS, for det var prøver fra allerøverste hylde, som yderlig blev blandet godt undervejs, skiftevis Genner som både rundbane og gennemgående, Årup som ikke var kørt siden 1990, en virkelig ’kraftfuld’ prøve, og så industriprøven/kørt begge veje rundt, som lå klods op af løbets rallycentrum EUC SYD i det sydlige Aabenraa, som var det perfekte hovedkvarter for rallyet, og ja vejret var perfekt til rally.
Rallyet havde 98 kilometer hastighedsprøver, 8 prøver, 3 forskellige prøver i forskellig layout, og så var SS1 Genner denne gang løbets Powerstage, så rallykørerne skulle være knivskarpe fra løbets start. Der var 51 biler tilmeldt DSR delen, og 14 biler tilmeldt DSRS konceptet.
Tidsplanen kørte efter en snor, ingen ventetid eller problemer, kun den manglede brug af Rallysafe, som på dagen ikke var muligt var en skønhedsplet, det skulle bare have være meldt ud hvorfor fra løbets start, så vidste alle hvad dagens konditioner omkring dette var, og det næsten gammeldags kontrol kort var tilbage for en stund.
ON TOP i det generelle klassement, blev det Kenneth Madsen og Mette Felthaus i Citroën C3 Rally2 som tog den samlede sejr. Grundlagt på en super gennemkørsel af Powerstagen, hvor de satte konkurrenterne skatmat, den prøve vandt de med 5,9 sekund, og den samlede sejrmargen i rallyet var 9,7 sekund, så det blev tæt, og sejren blev grundlag på det hæsblæsende tempo fra starten af, men der skulle køres tæt til grænsen hele vejen, før sejren var en realitet.
Simon Vallentin og Karsten Isaksen i Hyundai I20 N Rally2 gjorde en ihærdig indsats for at byde Kenneth og Mette op til dans, og ifølge codriver Karsten Isaksen, så kørte Simon on limit, og viste hans høje niveau, en fed tæt duel mellem to dygtige chauffører gennem hele løbet, samlet set 2’er generelt, og ja Prøve 1 blev ret så afgørende.
Samlede 3’ere blev Esben Hegelund og Erik Kristensen i Hyundai i20 WRC, og sikke et Handyr af en rallybil, et monster, knap et minut efter de to hurtige drenge, men småfejl/afkørsler og så hentede de en konkurrent som også kostede tid, men dejligt at se sådan en bil på de danske rallyprøver, tak Esben for den oplevelse.
Ib Kragh/Jeannette Kvick i Hyundai I20 N Rally2 tog den generelle fjerdeplads, men kunne på dagen ikke matche de andre på speed eller rå attack.
DAGENS OPTUR, klassevinder og femtepladsen generelt, Casper Venning og Kristian Birk Hansen i Renault Clio R3T, de havde på dagen den speed og konstanthed som den placering kræver. Trods hård konkurrence fra Lasse Karlshøj og Martin Johansen, inden de dog begge udgik, så viste Casper og Kristian at de var klassens pace sættere på dagen, og sejren var resultatet af en fejlfri indsats og rå speed. På SS1 Genner lå de tre kombattanter indenfor 3 sekunder, men Lasse kørte af på SS2/Årup, og Martin udgik på Genner/SS7, da servopumpen havde mistede alt olien.
ENDNU EN OPTUR, i klasse DM2, da Ulrik Kenn Pedersen og Dorte Rosenberg i Peugeot 207 RC endelig brød den onde stime med defekter, og kunne vise den speed de besidder, trods hård konkurrence så var de på dagen bare de bedste og de hurtigste i den klasse.
LOKAL MATADOREN Kim Boisen og datteren Emilie Boisen i den historiske BMW M3 E30 leverede for dem, det ultimative resultat, klassevindere samt 6’er generelt, det kan bare ikke gøres bedre, flottere eller hurtigere, og så på hjemmebane foran alle fans og sponsorer, det var en stor dag for Boisen Motorsport.
NÆVNES SKAL OGSÅ, klassevinderne samt 12’er generelt, Jacob Egholm og Sarah Haulrik i Renault Clio Rally5, den knægt er bare vokset og modnet med opgaven, sidste sæsons lærings år er blevet omsat i år til kørsel med fart, stabilitet og virkelig højt niveau, de satte Michael Sørensen og Mads Dalsager på plads i dette løb, det vidner noget om niveauet.
KUN 18 ÅR, og første rally på asfalt, totalt 9’er generelt og 2’ere i RC4 klassen, svenske Adam Grahn og Marcus Sundh i Ford Fiesta Rally4, en knægt med ambitioner og et medfødt talent til at køre rally, så husk navnet Adam Grahn.
OGSÅ OPTUR til Carsten Jensen og Michael Fasterholdt i den nye Renault Clio RC3, 10’er generelt og den bil har gjort Carsten glad igen, han nyder sit nye rallyvåben, hans smil siger det hele.
Morten Dam blev under præmieceremonien fejret for hans 80 års fødselsdag, han var også løbets pressechef, og still going strong, og så det vigtigste, en gang mørbradgryde med ris som dagens sidst måltid, Au2parts Rally Sønderjylland var et rally med alle de ingredienser et rally skal besidde, og med prøver som satte alle mandskaber på hårdt arbejde.
TAK til officials og nogle rutinerede folk i løbsledelsen, det kunne klart afspejles i løbets kvalitet og afvikling.
Rallyets resultater : Rally results (rally-results.dk)
Se også mesterskabsstillingen i Dansk Super Rally her.
/Allan POST




















