Det tyske grand prix på Hockenheim står for døren, og den tyske bane sætter scenen for et løb, hvor særligt Sebastian Vettel skal brillere på hjemmebane for at bevare en racerstøvle inde i VM-kampen.
67 omgange skal kørerne ud på på den den traditionsrige tyske bane, der sidste år lagde asfalt til Mark Webbers første sejr. Det var samtidig en sejr foran Sebastian Vettel, der kom bag fra efter problemer i den indledende fase og overrumplede blandt andre Felipe Massa og de to Brawn GP-kørere Jenson Button og Rubens Barrichello.
Bridgestone medbringer de blødeste og de hårdeste dæk til Hockenheim, hvilket vil betyde store udfordringer for alle kørere og forhåbentligt et godt show til publikum. Varmen kan også få stor indflydelse, da høj varme vil gøre det endnu sværere at få de superbløde Bridgestones til at holde. Indtil videre ser meget dog ud til, at der vil blive brug for regnvejrsdæk fredag og lørdag.
Sådan gik det sidste år
Mark Webber tog sin længe ventede første GP-sejr foran teamkammerat Sebastian Vettel – men ikke uden problemer. Australieren blev idømt en drive-through-straf for at have kørt over mod Rubens Barrichello i starten. Felipe Massa tog nederste podieplacering foran en populær fjerdeplads til Nico Rosberg på hjemmebanen.
Læs her, hvordan det gik i 2009-udgaven af det tyske grand prix.
Se tider, tv-tider, link til livetiming etc. under vores motorsportskalender på www.racemag.dk/events
Foto: Red Bull Racing