Toyota Motorsport er nu gået i samarbejde med schweiziske Rebellion Racing. I 2011-sæsonen vil teamet kører Le Mans Series og 24-timersløbet på Le Mans med kraftværk fra det tidligere F1-team.

Dermed vender Toyota tilbage til La Sarthe, som de huserede i 1990erne med deres GT One-prototype.

Rebellion Racing får som eneste team adgang til Toyota Motorsports motorer i 2011. Parterne er allerede langt i forberedelserne, da de har kørt shakedown og tests i alt fire gange i løbet af oktober.

– Denne aftale er en hjørnesten i Rebellions satsning på den kommende sæson. Toyota er en imponerende og bemærkelsesværdig industriel gigant, og vi er stolte af at blive valgt af Toyota Motorsport som deres partner i dette projekt. Det betyder meget for vores team at have sikret deres support i vores bestræbelser på at vinde, siger Alexandre Pesci, teamchef i Rebellion Racing i en pressemeddelelse.

Rebellion Racing fortsætter i 2011 med den lukkede Lola-prototype.

Foto: DPPI