1923 har 24-timers Le Mans fundet sted. Og ud af spørgsmålet om hvilken bil, der i løbet af 24 timer kan køre den største afstand, har gennem årene udviklet sig til en af de største sportsbegivenheder i verden, der tiltrækker stadig flere tilskuere.

Mere end 230.000 fans kommer hvert år til Le Mans. Herunder hører traditionelt mange britiske fans og fans fra Benelux og Frankrig. De seneste år er også Danmark stærkt overproportionelt repræsenteret. Denne gang vil mere end 25.000 af mine landsmænd samles i Le Mans! Dette er for et lille land som vores utroligt. Min holdkammerater spøger altid med, at Danmark sandsynligvist er temmeligt tømt for folk i midten af juni…

Sidste år tog jeg Allan (McNish) og Dindo (Capello) med til en af de danske lejre fredag inden løbet. Da var over 3.000 af mine landsmænd i et enkelt telt – en vidunderlig oplevelse!

Le Mans har længe været en institution i Danmark. Dette hænger naturligvis sammen med den store succes, de danske kørere og jeg har på Le Mans. Hvis Michael Schumacher ikke havde vundet sine sejre i Formel 1, men i Le Mans, ville interessen i Tyskland formentlig være lige så stor.

Tyskland har sammenlignet internationalt en smule efterslæb. For i Asien, især i Japan, og også i US har Le Mans en meget høj prioritet. Der sidder masser fans foran tv-skærme. De værdsætter udholdenheds-belastningen, som kræves af teknologien og menneskerne.

Men intet er så godt som at opleve Le Mans live på stedet. Le Mans er en ægte motorsportsfestival, som giver tilskuerne utroligt meget. De fleste fans er en hel uge på stedet, og de keder sig aldrig. Koncerter, udstillinger, fester – på Le Mans kan man have det sjovt, og mange tilskuere kommer også på grund af feststemningen. Men de fleste af fansene interesserer sig selvfølgelig for løbet. Selv er jeg imponeret over, hvor meget de tilskuere, vi møder, kender til kørere og biler. De er ægte fagpersoner, som også bruger meget tid på museet og udstillinger!

De fleste tilskuere deler begejstringen for racerbiler og biler i almindelighed. Det store er, at så mange forskellige klasser, biler, motorer og dæk er på startlinjen, så man får konstant overhalinger at se. Le Mans er den største overhalingsfest i motorsport i dag. Selvfølgelig har alle fans bestemte kørere, teams og mærker, de støtter. Men alle fans er forenet i begejstringen for Le Mans og motorløb.

Det største for motorsportsfans er, at de under løbet kan bevæge sig nogenlunde frit i paddocken og kommer ret tæt på os. Jeg skriver aldrig lige så mange autografer som på  Le Mans. Lige præcis vi Audi-kørere er ret kendte på grund af vores succeser i Le Mans, og interessen for os er enorm. Det er et enormt ansvar at finde den rette balance mellem venlig og åben, men på samme tid at være fuldt fokuseret på løbet.

Jeg nyder fansenes interesse. Og selv i racerbilen nyder jeg publikum på banen og deres rytmer. Om aftenen kan du især lugte i Arnage-kurven, at der bliver grillet. Senere samme aftenen bliver der roligere på tribunerne. Og søndag morgen kan man se sovende publikum. Selv om racet ofte er spændende da, så vinder trætheden.

Rigtigt levende bliver det på tilskuertribunen ved start og må lige før løbet slutter. Det største efter en sejr på Le Mans på podiet er at stå og kigge ned på den store skare, der har forsamlet sig i pitlane og på start-mållangsiden. Hvis du står der, så har du med dit team skabt noget helt specielt. Og i kombinationen af adrenalin, udmattelse og glæde giver det en fantastisk atmosfære, som vi nyder med publikum.

Men som jeg siger: Man skal selv opleve Le Mans – og det gælder ikke kun for danskere!

Din
Tom Kristensen

Foto: Audi Motorsport