Tom Kristensen takker af med en podieplacering og velfortjent hyldest i sit sidste race som professionel racerkører.
Kristensen, Duval og Di Grassi kørte sig frem til en tredjeplads i et intenst 6 Hours of Sao Paolo.
Porsche #14 med Neel Jani, Romain Dumas og Marc Lieb tager Porsches første FIA WEC-sejr foran Toyotas #8 med Davidson og Buemi, der som bekendt har taget VM for kørere.
I GTE Am var der igen danskerduel, men den trak Christoffer Nygaard sig sejrrigt ud af sammen med Pedro Lamy og Paul Dalla Lana og vinder foran Young Driver AMR med Poulsen/Heinemeier Hansson/Thiim, på trods af at danskertrioen blev ramt af punktering undervejs.
Løbet blev afsluttet efter godt en halv time bag safetycar, da Mark Webber i Porsche #20, der ellers havde været i føring i løbet, crashede voldsomt med Ferrari #90 i Subido dos Boxes på vej ud på langsiden.
Crashet var utroligt voldsomt, men Webber kunne give ‘thumbs up’-tegnet fra båren, da han blev kørt væk i ambulancen. Crashet mindede uhyggeligt meget om det, australieren oplevede samme sted i Formel 1 i 2003.
Inden da havde også både Audi og Toyota været med helt fremme i et tæt løb.
Du kan se det fulde resultat her – reaktioner følger.
Se Mark Webbers voldsomme crash i Sao Paolo her:
Og her australierens crash samme sted i 2003:



