Tom Kristensen stopper en glorværdig, aktiv karriere.
– Jeg føler, jeg er kommet i mål. Jeg har fået at vide, at man selv kan mærke, når tiden er inde. Det havde jeg ikke følt indtil nu. Nu føler jeg, at det er det helt rigtige tidspunkt at stoppe min karriere i motorsport, siger Tom Kristensen på pressemøde i København.
– For mig er det en lykkelig dag. Jeg har stolt af min karriere, jeg har opnået utroligt mange ting, har oplevet meget sammen med meget talentfulde mennesker.
– Hvis jeg kunne gøre det helt om igen, ville jeg ikke ændre én eneste beslutning.
Jeg føler stadigvæk, at jeg er i god form, fysisk og mental. Jeg føler jeg har været stærk på den måde, at jeg kan se mig selv i øjnene og stoppe med at være i cockpittet. Det er også vigtigt for mig at melde ud nu, for jeg vil melde ud inden jeg kører mit sidste løb, som bliver World Endurance Championship i Brasilien.
– Jeg vil sende en stor tak til alle dem, jeg har arbejdet sammen med gennem årene i gokart, Formel 3 videre til Le Mans etc. Og det har været en stor ære at se alle de mange Dannebrog på Le Mans. Et stort TAK til alle, lyder det, inden han slår over i engelsk og takker Dr. Wolfgang Ullrich, der også er til stede ved pressemødet.
Tom Kristensen afslører samtidig, at han fortsætter som ambassadør for Audi og vil være del af teamet fremover – på sidelinjen.
Læs også vores tilbageblik på Tom Kristensens sidste år som aktiv racerkører her.



