Det var en succesfuld debut for Audi og Joest Racing, der for første gang afprøvede hybridkonceptet på Le Mans-banen.

For Tom Kristensen var det en særlig succesfuld, da Audi R18 e-tron quattro med #2 satte bedste tid af alle. Audis fire biler lande som 1-2-3 og 6, trods McNishs crash mod slutningen i Tertre Rouge.

– Vi oplevede en del sol og en smule regn på denne gode og vigtige dag. Alle fire biler fra Audi havde en produktiv testdag, vi samlede en masse data med de to forskellige koncepter og har dermed en fornuftig basis til løbsweekenden, siger Tom Kristensen efter testen.

– Det var spændende at opleve den nye Audi på denne bane for første gang. Om formiddagen kørte jeg næstbedste tid og var dermed ganske tilfreds. Allan satte bedste tid, ligesom jeg gjorde sidste år. Det vil vi fortsætte i løbsugen, siger Tom K videre og roser også Toyota for deres præstation samt ACO for deres forbedringer af banen.