6 Hours of Bahrain slutter i tusmørket
6 Hours of Bahrain slutter i tusmørket

Denne weekend går det løs med 6 Hours of Bahrain, det afsluttende løb i FIA WEC.

Tom Kristensen går sammen med Audi Sport Team Joest og kollegerne Duval og McNish ind til løbet helt uden pres – andet end det pres, de lægger på sig selv for at tage sejr nummer syv til Audi denne sæson. Både konstruktørs- og kørertitlerne er i hus hos Audi-holdet, så nu køres der udelukkende for at slutte sæsonen godt af med R18 e-tron quattro.

Bahrain International Circuit måler 5,412 kilometer, og løbet er kendetegnet ved at det slutter efter solnedgang. Modsat sidste sæson køres løbet nu senere, så der forventes ‘kun’ omkring 30 grader, mod op til 40 grader sidste år.

– Efter vores titel ser jeg utroligt meget frem til Bahrain. Det er lidt af et eventyr, for vi kører normalt ikke i ørkenen og på en så speciel bane. God balance er utroligt vigtigt der for at kunne køre de forskellige svingradier. I 2012 var det utroligt varmt. I år kører vi finalen her – forhåbentligt med lidt lavere temperaturer, siger Tom Kristensen i en pressemeddelelse.

Husk, du kan følge kvalifikation og løb live fra FIA WEC’s side – find linket her.

Sådan køres 6 Hours of Bahrain (lokale tider – dansk tid – 2 timer)

Torsdag den 28. november
15:15–16:45 Free practice 1
19:30–21:00 Free practice 2

Fredag den 29. november
10:25–11:25 Free practice 3
16:20–16:45 Qualifying

Lørdag den 30. november
15:00–21:00 6 Hours of Bahrain