Bonjour fra Le Castellet! Der er en god nyhed: Onsdag kunne jeg på Monza endelig køre i den nye Audi R15 plus. Som du ved, har jeg i januar i badmintonkamp revet akillessenen over i venstre ben. At jeg blot tolv uger senere igen kan sidde i racerbil har overrasket selv mine læger.
Jeg har efter nogle omgange følt mig rigtig godt tilpas i cockpittet og havde meget færre problemer end i 2007 efter mit alvorlige uheld i DTM. Omgangstiderne har med det samme været ok, og jeg har afviklet det korte program, som gutterne i Audi Sport Team Joest har givet.
Den største smerte har koblingen givet mig, da jeg endnu ikke rigtig kan betjene koblingspedalen endnu. Man må forestille sig, at det i en LMP1-TDI kræver en masse krafter for at træde på koblingspedalen. Man skal presse mere end 50 kg hver gang – i mit tilfælde den skadede venstre fod, der var opsvulmet efter testen.
Derfor har Audi-Doc, Christian John, holdet og jeg i går besluttet at opgive mit engagement i Le Castellet i denne weekend. Fordi den helbredende proces er gået så godt indtil nu, kan vi ikke tage nogen chancer – især fordi tests i de næste par uger er langt vigtigere for Audi og mig end løbet i Le Castellet. For vores vigtigste mål er fortsat Le Mans. Og det må vi ikke tabe af syne.
Forstå mig ret: Løbet i Le Castellet er for Audi helt sikkert vigtigt – men dog en anden end en sæsonåbner. Vi kører ikke efter mesterskabet. Le Castellet er nærmere at teste R15 plus så tidligt som muligt under løbsbetingelser samt at køre teamet sammen.
Tests og race er to sider af samme sag – du har brug for dem begge. I test kan du prøve mange forskellige ting. Man kan bedre analysere og forbedre. I en løbsweekend går det ikke. Da skal alt spille. Der findes ingen ny chance, ingen undskyldninger. Du kører i trafikken og kører mere til kanten. Det er bare menneskets natur, der i en konkurrencesituation kan få endnu mere ud af sig selv.
Derfor har jeg største respekt for racingmekanikere, der er i indsats i 24-timers Le Mans. De er på benene på de to racedage mere end 36 timer og kan under det største pres ikke lave selv den mindste fejl. De har også trænet. Men med adrenalinen i et løb er pitstoppet noget andet end at øve sig. Dette ser man også i DTM og Formel 1. Du kan gennemføre alle bevægelser tusind gange – men når presset i racet er der, går der stadig noget galt fra tid til anden.
Det er ikke noget tilfælde, at gutterne i Audi Sport Team Joest Le Mans i årevis har været kendt for deres hurtige og pålidelige pitstop og deres gode arbejde. Le Mans kommer an på så utroligt mange ting og detaljer: Strategien, den rette timing med dækkene, hvordan man kan overvåge og hurtigt at analysere telemetridata, kommunikationen med kørerne og meget, meget mere – det vil jeg fortælle dig mere om i detaljer i de kommende uger. Men det korte af det lange: Et bedre crew kan man næppe ønske sig i Le Mans. I seks af mine otte Le Mans-sejre var de involveret. I juni har vi en ny som mål.
Selv om jeg ikke vil køre i Le Castellet, så er jeg på stedet hele weekenden. Jeg vil se på alt meget nøje, deltage i tekniske møder og prøve at bidrage med mit til at sikre, at vi lærer så meget som muligt fra denne weekend. Og heldigvis er der ingen Starbucks i nærheden. Allan og Dindo bliver her passet af vores catering-crew, og jeg behøver ikke betale…
Jeres
Tom Kristensen
Fotos: Audi Motorsport