James Thompson fik maksimalt udbytte ud af sin pole position i søndagens første løb ved Padborg Super Prix. Hartmann Honda-køreren krydsede stregen først, 2,3 sekund foran Michel Nykjær, der var tæt forfulgt af teamkollega Henrik Lundgaard.
Jens Reno Møller blev bedste privatkører på fjerdepladsen foran den enlige Ree Sport-BMW med Martin Jensen. Han dannede spydspids i en BMW-trio, der bestod af Joachim Stephansen og Kasper Jensen på hhv. sjette- og syvendepladsen.
John Hansen, der kører i den såkaldte invitation only-klasse, sluttede otter i det stærkt decimerede felt, hvor først Jason Watt, så John Nielsen, Kim Morgan Jensen og Michael Carlsen og Tom Pedersen måtte udgå efter sammenstød på første omgang, mens Per Poulsen fik fire omgange i sin Honda. Tom Pedersen kom tilbage på banen efter reparationer på Mercedes-raceren fra KP Racing.
Se billedserie af kaosstarten her (fotos af Jonas Bruun Olsen)
Resultat:
1 James Thompson Honda Accord
2 Michel Nykjær Chevrolet Lacetti
3 Henrik Lundgaard Chevrolet Lacetti
4 Jens Reno Møller Seat Leon
5 Martin Jensen BMW 320si E90
6 Joachim Stephansen BMW 320si E90
7 Kasper Jensen BMW 320i E46
8 John Hansen Seat Leon Super Copa
9 Martin Marrill Seat Leon
10 Tom Pedersen Mercedes C 204
Ikke fuldførte kørere:
Per Poulsen
John Nielsen
Michael Carlsen
Kim Morgan Jensen
Jason Watt Seat Leon
Bedste omgang kørt af Michel Nykjær, 1:02,064
Foto: Birger Vilén/DTC