James Thompson vandt finaleløbet på FDM Jyllandsringen i tredje afdeling af DTC. Mesterskabsetteren vandt foran sin teamkammerat, privatkøreren Per Poulsen, som var startet i pole position.

På tredjepladsen fulgte Henrik Lundgaard, der flere gange  var tæt på Poulsen, men aldrig fik sat et angreb ind. Jason Watt fulgte op på en tredjeplads i andet løb med en fjerdeplads foran Michel Nykjær, der aldrig viste samme form som i første løb. Martin Jensen tog sig af sjettepladsen foran Jens Møller, der i løbets slutfase kom tæt på Ree Sport-køreren.

Jan Magnussen udgik på besynderlig vis efter en klar tyvstart blev takseret til en stop and go-straf. Da Ree Sport-køreren havde overstået sin straf – og dermed lå sidst i feltet – kørte han i pit og udgik af løbet.

Resultaterne fra finalen ved juniløbet:

1 James Thompson 
2 Per Poulsen 
3 Henrik Lundgaard 
4 Jason Watt 
5 Michel Nykjær 
6 Martin Jensen 
7 Jens Reno Møller 
8 Kasper Jensen 
9 Casper Elgaard 
10 Tom Pedersen 
11 Joachim Stephansen 
12 John Hansen 
13 Jens Ole Mathiesen 
14 Martin Marrill 
15 Kim Morgan Jensen 

Ikke fuldførte kørere:
Jan Magnussen    

Racemag følger op med reaktioner fra kørerne.

Foto: Thomas Norsted