Nicki Thiim kørte sig med en lynstart frem til en andenplads i søndagens Carrera Cup Deutschland-løb på Hungaroring.

Danskeren startede fra tredje startrække, men var hurtigt oppe på tredjepladsen efter starten.

Her kæmpede han med Philipp Eng, og med massivt pres på østrigeren i den Deutsche Post-sponsorerede Project 1-Porsche kunne danskeren gå forbi.

Vinder blev amerikanske Connor de Phillippi, der startede fra pole og profiterede af de to kamphaners dyst bagved. 2,5 sekunder var der mellem amerikaneren, der tog sin første sejr i klassen, og danskeren, der sidste år vandt Porsche Supercup i 991 GT3-raceren.

Michelle Gatting sluttede på 28. pladsen.

Med weekendens resultater hopper Thiim op på en fjerdeplads i den samlede stilling.

Nicki Thiim er efter løbet fløjet direkte til Le Mans, hvor han skal køre de obligatoriske 10 omgange for at kunne debutere i årets 24-timersløb om 14 dage.

Læs mere om Le Mans-testen her.

Resultat race 6:

1. Connor de Phillippi (USA/Förch Racing by Lukas Motorsport)
2. Nicki Thiim (DK/QPOD Walter Lechner Racing)
3. Philipp Eng (A/Team Deutsche Post by Project 1)
4. Sven Müller (D/Team Deutsche Post by Project 1)
5. Sean Johnston (USA/Team Deutsche Post/Pole Promotion by Project 1)
6. Clemens Schmid (A/Lechner Racing Academy ME)
7. Alex Riberas (E/Attempto Racing powered by Häring)
8. Christopher Zöchling (A/Konrad Motorsport)

Mesterskabet efter 6 af 18 løb:

1. Connor de Phillippi (USA/Förch Racing by Lukas Motorsport), 89 points
2. Christian Engelhart (D/Konrad Motorsport), 71
3. Christopher Zöchling (A/Konrad Motorsport), 66
4. Nicki Thiim (DK/QPOD Walter Lechner Racing), 64
5. Alex Riberas (E/Attempto Racing powered by Häring), 63