Bastian Buus tog en tredjeplads og sluttede sæsonen på fornemste vis med en sejr i Porsche Carrera Cup Deutschland, der afviklede næstsidste afdeling på Red Bull Ring i Østrig.

Danskeren forsinkede afgørelsen af mesterskabet, da han tog en tredjeplads i lørdagens første heat og satte trumf på og vandt søndagens løb. Her tog Larry ten Voorde en femteplads, hvilket var nok til at sikre ham 2023-titlen.

Bastian Buus slutter dermed en særdeles stærk sæson med en andenplads i mesterskabet.

– Generelt har det været en rigtig god weekend, hvor vi fandt lidt ekstra fart i bilen til søndagens løb. Her fik jeg kæmpet mig til en god position og fik samtidig lidt hjælp af min teamkammerat, Harry King, som skulle give en plads tilbage til en konkurrent, hvilket jeg udnyttede til at smutte med forbi og komme videre til en føring. Det er fantastisk at tage endnu en sejr i det tyske mesterskab, hvor vi har fundet den fart, som vi manglede i begyndelsen af sæsonen. Det havde være fedt at stille op til sæsonfinalen med chancen for at vinde titlen, men nu gælder det i stedet andenpladsen, hvor jeg skal kæmpe mod min egen teamkammerat, Harry King. Det ser jeg frem til, lyder det fra Bastian Buus.

Med weekendens resultater holder Bastian Buus en andenplads i 2023-udgaven af Porsche Carrera Cup Deutschland. Danskeren har 21 point ned til sin teamkammerat fra Allied-Racing, Harry King – og med 25 point til vinderen i hver af afdelingens to løb, er andenpladsen i mesterskabet således åben. Sæsonfinalen afvikles på tyske Hockenheim den 20.-22. oktober.

Resultat race 13, Porsche Carrera Cup Deutschland, Red Bull Ring (A)
1. Larry ten Voorde (NL/Team GP Elite), 32:47.080
2. Harry King (UK/Allied-Racing), +1.568  
3. Porsche-Junior Bastian Buus (DK/Allied-Racing), +2.677
4. Leon Köhler (D/Proton Competition), +3.157
5. Loek Hartog (NL/Team GP Elite), +5.687
6. Theo Oeverhaus (D/CarTech Motorsport Bonk), +6.646

Resultat race 14, Porsche Carrera Cup Deutschland, Red Bull Ring (A)
1. Porsche Junior Bastian Buus (DK/Allied-Racing), 32:18.355 
2. Loek Hartog (NL/Team GP Elite), +4.119
3. Harry King (UK/Allied-Racing), +6,016
4. Morris Schuring (NL/Fach Auto Tech), +7.726
5. Larry ten Voorde (NL/Team GP Elite), +9.066
6. Leon Köhler (D/Proton Competition), +9.388

Porsche Carrera Cup Deutschland 2023
1. Larry ten Voorde (NL/Team GP Elite), 289 points
2. Porsche Junior Bastian Buus (DK/Allied-Racing), 230 points
3. Harry King (UK/Allied-Racing), 209 points 
4. Loek Hartog (NL/Team GP Elite), 206 points
5. Morris Schuring (NL/FACH AUTO TECH), 155 points