Nicki Thiim måtte for andet løb i træk vinke farvel til gode point i Carrera Cup Deutschland, der kørte som opvarmning til 24-timersløbet på Nürburgrings Nordschleife.
Danskeren havde sat næstbedste tid i kvalifikationen, men startede syver efter straffen, der fulgte i kølvandet på bataljen med René Rast. Thiim fik sig dog kørt op på andenpladsen og var stukket af fra feltet sammen med teamkammerat Kévin Estre.
Et mindre sammenstød med en Renault Clio i en af klasserne, der kørte sammen med Carrera Cuppen, kostede dog en tur i græsset, og efterfølgende punkterede danskeren, der ellers var på vej mod endnu et topresultat i cuppen.
Thiim fik hevet sin Hermes Attempto-Porsche hjem i mål på en ottendeplads – lige foran Michael Christensen, der var startet som 16. Porsche-junioren høstede igen anerkendelse for sin indsats i første besøg på Nordsløjfen. Konrad Motorsport-køreren var undervejs i intern Porsche junior-fight med Klaus Bachler, den anden vinder i juniorprogrammet for 2012, hvilket resulterede i en kort tur af banen for begge.
Christina Nielsen sørgede for stilhed på pitmuren, da hun på anden omgang kolliderede med rivalen i b-mesterskabet Harrie Kolen. Begge biler blev slemt medtaget, og Farnbacher Racing-køreren måtte på hospitalet for kontrol. Begge kørere meldtes dog senere ok.
Vinder blev som bekendt Kévin Estre foran Sean Edwards og mesterskabsetteren René Rast. Nicki Thiim indtager her
Toppen i Carrera Cup Deutschland på Nürburgring Nordschleife:
1. Kévin Estre (F), Hermes Attempto Racing, 35:01.849
2. Sean Edwards (GB), Team Deutsche Post by tolimit, + 8.784
3. René Rast (D), Team Deutsche Post by tolimit, + 23.590
4. Norbert Siedler (A), Konrad Motorsport, + 24.001
5. Jaap van Lagen (NL), FE Racing by Land-Motorsport, + 26.030
6. Philipp Eng (A), MRS GT-Racing, + 26.608
7. Michael Ammermüller (D), SWITCH IT Lechner Racing, + 27.175
8. Nicki Thiim (DK), Hermes Attempto Racing, + 40.086
9. Michael Christensen (DK), Konrad Motorsport, + 40.854
10. Philipp Frommenwiler (CH), Attempto Racing, + 51.950
Toppen i den samlede stilling:
1. René Rast (D), 77 points
2. Sean Edwards (GB), 74
3. Kévin Estre (F), 70
4. Jaap van Lagen (NL), 64
5. Nicki Thiim (DK), 53
7. Michael Christensen, 45