Næstsidste afdeling af DRL’s Dansk Metal S2000 Championship er netop afviklet på japanske Okayama. Banen, der tidligere var kendt som TI Aida Circuit, er en ny tilføjelse til kalenderen i WTCC, og det fik muligvis sat sit præg på resultaterne, hvor det var det var de etablerede kræfter, der løb med laurbærrene.
Jesper Bayer starter på pole position med Kasper Jensen og Thor Qualmann bag sig. Qualmann får en forrygende start og er i front inden feltet når første sving. Dog når Kasper Jensen ham, får sat en overhaling ind og vinder første løb.
– Jeg synes, at jeg kørte en god omgang i tidtagningen, men blevet slået minimalt af en meget stærkt kørende Jesper Bayer. Dog var jeg tilfreds med at holde i foreste startrække til løb 1. Jeg er rigtig glad for min sejr i første løb, da det igen viser, at jeg er på rette spor i mesterskabet. Farten var der hele løbet igennem, men Thor døde lidt på dækkene i den sidste del af løbet, og der slog jeg til og gik forbi ham, siger Kasper Jensen til Racemag.
Thor Qualmann var i føring i store dele af løbet, men Okayama-banen er hård ved dækkene, også for kørerne i BMW 320si.
– Jeg laver en super start i løb et, skyder frem fra en tredjeplads til en førsteplads, før vi når første sving. Jeg får kørt lidt distance ud til de efterfølgende. Desværre presser jeg bilen lige lovlig hårdt, og Kasper henter mig hurtigt hen mod slutningen af løbet. Jeg ender som nummer fire, siger Thor Qualmann.
I andet løb står der igen Qualmann og Jensen på overskrifterne.
– Jeg starter som firer og får en god start. Jeg kommer forholdvis hurtigt forbi Ian (Andersen, red.) og sætter jagten ind på Nick Madsen. Nick forbremser sig en smule, hvilket åbner et lille hul. Jeg tager dermed føringen og holder den resten af racet. Alt i alt er jeg meget tilfreds med placeringerne, nu bliver det spændende at se hvordan finalen ender, siger Thor Qualmann.
Kasper Jensen fik vendt sin ottende startplads til en podieplacering. En svær opgave på en bane, hvor mulighederne for at overhale uden større risiko er relativt små, hvilket dramatikken i løbene bevidner.
– Okayama er ikke den nemmeste bane at overhale på, og derfor er jeg rigtig stolt over andenpladsen i andet løb, hvor jeg i sagens natur startede som nummer 8. Jeg havde nogle fede dyster med Jesper Bayer, Jesper Davidsen og Nick Madsen, siger Kasper Jensen om andet løb.
Resultaterne fra løbene vidner igen om total Volvo og BMW-dominans i toppen af DRL.
Toppen i race 1 på Okayama:
Kører | Bil | |
1 | Kasper Jensen | BMW 320si E90 Seq STCC |
2 | Michael Christensen | BMW 320si E90 Seq STCC |
3 | Jesper Bayer | BMW 320si E90 Seq STCC |
4 | Thor Qualmann | BMW 320si E90 Seq STCC |
5 | Jesper Davidsen | Volvo C30 2008 |
6 | Dennis Christensen | Volvo C30 2008 |
7 | Ian Andersen | BMW 320si E90 Seq STCC |
8 | Nick Madsen | BMW 320si E90 Seq STCC |
9 | Martin Jensen | Volvo C30 2008 |
10 | Flemming Sichlau | Volvo C30 2008 |
Toppen i race 2 på Okayama:
Kører | Bil | |
1 | Thor Qualmann | BMW 320si E90 Seq STCC |
2 | Kasper Jensen | BMW 320si E90 Seq STCC |
3 | Nick Madsen | BMW 320si E90 Seq STCC |
4 | Jesper Davidsen | Volvo C30 2008 |
5 | Martin Jensen | Volvo C30 2008 |
6 | Michael Christensen | BMW 320si E90 Seq STCC |
7 | Dennis Christensen | Volvo C30 2008 |
8 | Michael Nielsen | Volvo C30 2008 |
9 | Jesper Bayer | BMW 320si E90 Seq STCC |
10 | Ian Andersen | BMW 320si E90 Seq STCC |
Stillingen i DRL Dansk Metal S2000 Challenge før sidste afdeling:
1 | Kasper Jensen | 2806 point |
2 | Jesper Davidsen | 2735 |
3 | Thor Qualmann | 2640 |
4 | Michael Christensen | 2627 |
5 | Ian Andersen | 2620 |
6 | Martin Jensen | 2425 |
7 | Jesper Bayer | 2329 |
8 | Dennis Christensen | 2138 |
9 | Carsten Sørensen | 1989 |
10 | Jimi Arai | 1935 |
Sidste afdeling af DRL er på Road America den 14. april.
Foto: thorqualmann.dk