Kevin Magnussen lignede en mand på vej mod sin anden sejr i weekenden på Nürburgring, hvor det britiske F3-mesterskab kørte løb i weekenden.

Dog måtte han kæmpe mod et løstsiddende rat, og kort før mål begyndte motoren at sætte ud. Indtil da var det lykkes ham at holde sig i front af feltet, men måtte nøjes med en femteplads.

– Det er svært at sætte ord på skuffelsen. Kort inde i løbet skete der et eller andet med rattet, så det begyndte at give efter… Jeg tror et eller andet knækkede, for det sad så løst, at jeg kunne have taget det af, hvis jeg ville. Så jeg blev ved med at presse det på plads og håbede at det holdt. Jeg turde ikke presse bilen alt for meget, for jeg var bange for, at jeg pludselig skulle hente bilen i en udskridning og rattet så ville falde af, siger Kevin Magnussen.

– Men det til trods, så kunne jeg åbne et lille hul til Nasr bag mig og jeg følte, at jeg havde godt styr på løbet. Så jeg var i gang med at tælle omgangene ned, for det var ikke sjovt at køre med det løse rat. At det så pludseligt var motoren, der skulle koste mig sejren er bare så bittert. Men jeg kan blot konstatere, at i de løb, hvor jeg ikke har haft problemer, der har jeg vundet. Så nu håber jeg bare, at det er slut med problemerne for i år, siger Magnussen.

I søndagens første løb, hvor der byttes rundt på startrækkefølgen, fik Magnussen en lynstart og var oppe som femmer. Desværre blev han trængt ud, måtte falde tilbage, men kørte sige fire placeringer op og endte som nummer seks. Sejren tog ?? sig af.

Felipe Nasr vandt søndagens andet løb.

Næste løb for Kevin Magnussen er 6. afdeling af det engelske Formel 3 mesterskab, der bliver af viklet på den tidligere Formel 1-bane Paul Ricard i Frankrig den 16-17. juli.

Toppen i race 2 Nürburgring:

1  Jack HARVEY / GBR,  Carlin Dallara-Volkswagen  21m 18.954s
2  Rupert SVENDSEN-COOK / GBR,  Carlin Dallara-Volkswagen  +2.800s
3  Pedro NUNES / BRA,  Hitech Dallara-Volkswagen  +6.910s
4  Felipe NASR / BRA,  Carlin Dallara-Volkswagen  +7.319s
5  Jazeman JAAFAR / MAS,  Carlin Dallara-Volkswagen  +10.021s
6  Kevin MAGNUSSEN / DEN,  Carlin Dallara-Volkswagen  +10.820s
7  Antonio Felix da COSTA / POR,  Hitech Dallara-Volkswagen  +11.443s
8  Harry TINCKNELL / GBR,  Fortec Dallara-Mercedes  +14.181s
9  Pipo DERANI / BRA,  Double R Dallara-Mercedes  +16.009s
10  Scott PYE / AUS,  Double R Dallara-Mercedes  +16.439s etc

Toppen i race 3 Nürburgring:

1  Felipe NASR / BRA,  Carlin Dallara-Volkswagen  40m 45.907s
2  Antonio Felix da COSTA / POR,  Hitech Dallara-Volkswagen  +6.964s
3  Carlos HUERTAS / COL,  Carlin Dallara-Volkswagen  +7.576s
4  Lucas FORESTI / BRA,  Fortec Dallara-Mercedes  +9.974s
5  Kevin MAGNUSSEN / DEN,  Carlin Dallara-Volkswagen  +16.152s
6  Rupert SVENDSEN-COOK / GBR,  Carlin Dallara-Volkswagen  +16.779s
7  William BULLER /GBR,  Fortec Dallara-Mercedes  +17.867s
8  Pietro FANTIN / BRA,  Hitech Dallara-Volkswagen  +18.772s
9  Harry TINCKNELL / GBR,  Fortec Dallara-Mercedes  +20.939s
10  Pedro NUNES / BRA,  Hitech Dallara-Volkswagen  +21.387s etc

Toppen i den samlede stilling i Cooper Tires British Formula Three Series:

1 Nasr 196 points;
2 Foresti 121;
3 Jazeman Jaafar 110;
4 Huertas 107;
5 Magnussen 96;
6 Svendsen-Cook 79;
7 Buller 75;
8 Tincknell 63;
9 Fantin 58;
10 Riki Christodoulou 51 etc

Foto: Jacob Ebrey Photography