Dagens andet løb i WTCC på Curitiba i Brasilien blev en våd affære. Starten blevev udsat i længere tid, og feltet blev sendt af sted bag safety caren. Helt i front var det til at starte med en kvartet af BMW-kørere, men i det våde føre står det hurtigt klart, at diesel-Seaterne med deres forhjulstræk er BMW’erne overlegne også i vådt føre.
Gabriele Tarquini starter fra en fjerde placering, men kan allerede på fjerde omgang passere den førende Felix Porteiro. Herefter truer ingen for alvor italieneren, der i mål er fulgt af teamkammeraterne Rickard Rydell, Jordi Gene og Yvan Muller. Bedste ikke-Seat i mål er Jörg Müller, der kører sig op fra næstsidste starterække. Lokale Augusto Farfus, der som flere af de øvrige BMW-kørere havde det svært i det våde føre, slutter sekser.
– Det var svære betingelser, det minder meget om Istanbul for et par år siden, men bilen var helt fantastisk i det våde føre. Jeg afventede lidt i starten for at spare dæk, da jeg regnede med at BMW’erne ville være bedre til sidst, men vi klarede den, siger fødselaren Gabriele Tarquini efter sin sejr.
Kristian Poulsen havde det også svært i løbet, men kommer i mål på en samlet 18. plads
og en fjerdeplads i mesterskabet for privatkørere.
Resultater fra andet løb:
1 Gabriele Tarquini, Seat
2 Rickard Rydell, Seat
3 Jordi Gene, Seat
4 Yvan Muller, Seat
5 Jörg Müller, BMW
6 Augusto Farfus, BMW
7 Felix Porteiro, BMW
8 Tom Coronel, SEAT
9 Andy Priaulx, BMW
10 Sergio Hernandez, BMW
11 Alain Menu, Chevrolet
12 Tiago Monteiro, Seat
13 Rob Huff, Chevrolet
14 Alex Zanardi, BMW
15 Nicola Larini, Chevrolet
16 Franz Engstler, BMW
17 Jaap van Lagen, Lada
18 Kristian Poulsen, BMW
19 Tom Boardman, SEAT
20 Stefano D’Aste, BMW
21 George Tanev, BMW
22 Kirill Ladygin, Lada
23 Viktor Shapovalov, Lada