Den danske F3-kører Marco Sørensen giver sig nu i kast med en lidt alternativ nebengesjæft. Sammen med Bellevue Tours kan man komme på juleshopping i London i december – og samtidig få highspeed-ture på Silverstone med racerkøreren.
For hvad der lyder som et slagtilbud på 3.500 kroner får man i december to nætter på hotel i London, transport fra storbyen til Silverstone, fem omgange på banen med Marco Sørensen, rundvisning, foredrag til en middag samt mulighed for at træne sammen med racerkøreren.
Om flyturen til London også indgår fremgår ikke umiddelbart.
Se mere på Bellevue Tours’ hjemmeside her. (åbner nyt vindue)
Foto: Aston Martin Racing LMP1 på Silverstone – highspeed-turene foregår dog ikke i sådan én. Foto: DPPI



